- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
476

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476

Et Menneske formaaer slet Intet, det skal han altid betænke.
Den Religieuse er i denne Tilstand — han formaaer altsaa
heller ikke at tage i Dyrehavenz og hvorfor ikke? Fordi han i sine
egne Øine er bedre end andre Mennesker? Absjt, dette er
Klosterbevægelsens Fornemhed; nei, fordi han er en virkelig
Religieus, ikke en phantastisk Præst, der taler om: altid, eller
en phantastisk Tilhører, der forstaaer ,,altid — og Intet«; men
fordi han Time efter Time forstaaer, at han Intet formaaer.
I den syge Tilstand formaaer den Religieuse ikke at bringe Guds-
Forestillingen sammen med en saadan tilfældig Endelighed som
det at tage i Dyrehaven. Smerten fatter han, og det er vel
ogsaa et dybere Udtryk for sin Afmagt, at han forstaaer den
i Forhold til noget saadant Ubetydeligt, end det høitravende
Udtryk: Intet, der naar der slet ikke siges mere let bliver intet-
sigende. Vanskeligheden er ikke den at han ikke formaaer det
(menneskeligt talt), men Vanskeligheden er først og fremmest
at fatte at han ikke formaaer det og hæve Sandsebedraget (da
han jo altid skal betænke, at han slet Intet formaaer) — denne
Vanskelighed er han ovre, og saa er Vanskeligheden: med Gud
at formaae det. Io mere afgjørende et Foretagende, en Beslut-
ning, en Begivenhed er, desto lettere er det (netop fordi det er
mere ligefremt) at bringe Guds-Forestillingen i Forhold sam-
men dermed — desto lettere er det, det vil da sige, Letheden
har sin Grund i at man saa saare let kan blive narret af sig selv
i en Indbildning I Romaner og Noveller seer man ikke sjeldent
ved de store Afgjørelser enten det novellistiske Personale i male-
risk Gruppe knæle til Bøn, eller Hovedpersonen afsides knælende
for at bede. Imidlertid ere de ærede Forfattere og Forfatter-
inder naive nok til indirecte ved Bonnens Indhold, dens Form,
den Bedendes Attitude, at forraade, at deres Helte og Helt-
inder nok ikke har bedet mange Gange før i Livet, og det uagtet
Scenen foregaaer i Aar 1844, i et christeligt Land, og de hand-
lende Personer ere Christne, og Romanen saavelsom Novellen
har den Opgave at fremstille Menneskene som de virkeligen ere,
endog lidt bedre. Med stor Inderlighed bringer den novel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free