Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
listiske Hovedperfon Guds-Forestillingen sammen med den høist
vigtige Begivenhed — men religieust seet er netop Bønnens
Inderlighed ikke dens Heftighed i Øieblikket, men dens Ved-
varen. Jo ubetydeligere Noget derimod er, desto vanskeligere
at bringe Guds-Forestillingen sammen dermed. Og dog er det
netop heri Guds-Forholdet skal kjendes. Ved en stor Beslut-
nings Overtagelse, ved Udgivelsen af et Værk, der formeent-
ligen skal omfkabe hele Verden, ved Jordskjælv, Guldbryllups-
Festligheder, i Havsnød og ved Barnefødsel i Dølgsmaal bruges
maaskee Guds Navn lige faa ofte interjektionsviis som det bruges
religieust. Man skal derfor ikke lade sig narre af, at en Præst
udelader Livets Smaa-Begivenheder, og samler sin Veltalenhed
«og sin Mimik paa store Optrin, og i det Høieste halv undseelig,
for en Skams Skyld, tilføier i Slutningen, at ogsaa i det Daglige
bør man vise den samme Tro, det samme Haab og det samme
Mod (istedenfor at en religieus Tale bør lægge-3 omvendt an
paa at tale om Smaabegivenhederne, det Dagligdagse, og saa
i det Høieste tilføie et Par advarende Ord mod det Sandse-
bedrag, der saa let kan ligge til Grund for den Religieufitet,
der kun er kjendelig paa Skuddagenei«), thi dette er Æsthetik
s) J det Hele er Intet saaledes convoieret af det Comiske som det Reli-
gieuse, og dettes Nemesis intetsteds faa strax ved Haanden som paa det Reli-
gieuses Gebeet· Naar man hører et æsthetiserende religieust Foredrag i
en Kirke, er det naturligviis Ens Pligt at blive opbygget, om end hans Vel-
ærværdighed ævler nok saa galt; men naar man til en anden Tid tager det
frem, er den comiske Virkning ikke uinteresfant, og Loven for den er, at der
hvor Taleren sætter alle Seil til for at sige det Høieste, der satiriserer han uden
at vide det. »Den Bedende staaer op fra Bønnen saa styrtet, o saa styrtet,
saa overordentlig styrket«. Men religieust seet er den sande Styrkelse den
der er forberedt paa, at Striden maaskee i næste Øieblik kan begynde igjen.
,,Jndividet knytter sig til Gud ved et Løfte, ved et helligt Lofte at det stedse
og altid o. s. v., og føler sig nu saa beroliget, o saa beroliget«. Men religieust
seet er man forsigtig med at gjøre Løfter (cfr. Prædikeren), og religieust
seet er Løftets Inderlighed netop kjendelig paa den satte Termins Kort-
hed og paa Mistilliden til sig selv. Nei, hele Sjelens Inderlighed og det
fra Tvefindethed luttrede Hjertes Samtykke i Løftet for den Dag idag, eller
for denne Formiddag, et saadant Løfte har religieust seet meget mere Inder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
