Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
nærmere Bestemmelse ved at tabe det. Ved Afgjørelsen i Exi-
stents er en Existerende nærmere bestemmet blevet det han er;
lægger han den fra sig, saa er det ikke ham, der har tabt Noget,
saa har han ikke sig selv og har tabt Noget, men saa har han
tabt sig selv og maa begynde forfra.
Den Religieuse har da overstaaet Sygdommen (imorgen
kan maaskee Recidivet være der ved en lille Uforsigtighed),
han styrker sig maaskee ved den opbyggelige Betragtning, at
Gud, som skabte Mennesket, vel bedst maa vide alt det Meget,
som kan forekomme et Menneske umuligt at bringe sammen
med Tanken om Gud, al den jordiske Trang, al den Forvirring,
hvori han kan fanges, og Nødvendigheden af Adspredelse, as
Hvile, saavelsom af Nattens Søvn. Det følger af sig selv at her
ikke er Tale om det Aflad, som prædikes i Verden, hvor det
ene Menneske trøster sig ved det andet, trøster sig indbyrdes og
lader Gud ude. Ethvert Menneske er lagt herligt an, men det
der ødelægger saa mange er blandt Andet ogsaa denne usalige
Snaksomhed mellem Mand og Mand om hvad der skal lides,
men ogsaa modnes i Taushed, denne Skriften for Mennesker
istedenfor for Gud, denne hjertelige Meddelelse til Den og Den
om hvad der bør være en Hemmelighed og være for Gud i det
Skjulte, denne utaalmodige Higen efter midlertidig Trøst Nei,
i Tilintetgjørelsens Smerte har den Religieuse lært, at menne-
skeligt Aflad gavner til Intet, han hører derfor Jntet fra den
Kant, men han er for Gud og gjennemlider det at være et Men-
neske og saa at være for Gud. Derfor kan det ikke trøste ham,
hvad Stimlen af Mennesker veed indbyrdes, der have en kjøb-
stadsagtig Forestilling om hvad det er at være Menneske, og
en gelijufig snaksom Forestilling paa syttende Haand om hvad
det er at være for Gud. Fra Gud maa han hente sin Trøst,
at ikke hele hans Religieusitet bliver et Rygte. Hermed er slet
ikke sagt, at han skal opdage nye Sandheder o. s. v., nei, han
skal blot vogte paa sig selv, at han ikke ved at vrøvles ind med
i Snaksomheden og Prækelysten forhindres fra i sig selv at
opleve, hvad vel Tusinder og atter Tusinder før ham have op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
