Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
det er ubehageligt ved et saadant Ord at faae det Religieuse
saa nær paa Livet af sig, istedetfor sjernt at øine det, naar der
siges: Jntet, Alt, altid, aldrig, daglig Aarvaagenhed. — Vor
Religieuse vælger Veien til Dyrehaven, og hvorfor? Fordi
han ikke tør vælge den til Klosteret. Og hvorfor tør han ikke
det? Fordi den er for fornem. Saa tager han derud. ,,Men
han morer sig ikke", siger maaskee Nogen. Jo, han gjør saa-
mænd. Og hvorfor morer han sig? Fordi det er det ydmygste
Udtryk for Guds-Forholdet at vedgaae sin Menneskelighed, og
det er menneskeligt at more sig. Kan det lykkes en Qvinde at
forandres ganske blot for at tækkes Manden, hvorfor skulde det
da ikke lykkes den Religieuse i Forhold til Gud: at more sig,
naar dette er det ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet.
Dersom en fattig Arbeidsmand var forelsket i og troede
sig elsket as en Prindsesse: hvilken vilde være den ydmygste
Maade at bevare Forholdet paa? Mon ikke den at være ganske
som de andre Arbeidsmænd, at gaae paa Arbeide som han
pleiede, at deeltage med de Andre, og naar han under Arbeidet
henfaldt i Tanker om Forholdet, da at formane sig selv ved den
Forestilling, at Ydmyghed behagede Prindsessen bedre end alt
Andet, naar han dog i sit stille Sind stadigen tænkte paa hende,
og hellere end gjerne vilde udtrykke Forholdet stærkere, dersom
han turde det? Thi det kunde da aldrig falde den ydmyge Arbeids-
mand ind, at Prindsessen var saa daarlig og saa daarligen verds-
lig sindet, at hun skulde have nogen Glæde af om Verden ved
Arbeidsmandens sære Gebærder blev opmærksom paa, at hun
var elsket as en Arbeidsmand. Men saaledes er der en vis Art
af Religieusitet, der, formodentligen fordi Tilintetgjørelsens
første Begyndelse ikke har været tilgavns og ikke er tilgavns
i Inderlighed, har den Forestilling om Gud, at han er en skin-
syg og i Forstand indskrænket Despot, der er syg for at al Verden
faaer at vide ved et enkelt Menneskes sære Gebærder, at Gud
var elsket af et enkelt Menneske. Som ønskede Gud nogen Ud-
mærkelse, eller som var dette en passende Udmærkelse for Gud,
da dog Enhver kan indsee, at selv for en Prindsesse er det ingen
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
