Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
de have travlt med at være Noget, naar Nogen seer derpaa;
de ere om muligt Noget ideres egne Øine, saasnart Andre see
paa dem; men inderst inde, hvor den absolute Fordring seer
paa dem, der have de ikke Smag for at accentuere det egne Jeg.
Jronie er en Existents-Bestemmelse, og Jntet er da latter-
ligere end naar man troer det er en Tale-Form, eller naar
en Forfatter priser sig lykkelig ved en Gang imellem at udtrykke
sig ironisk. Den der har væsentligen Jronie har den saa lang
Dagen er, ikke bunden i nogen Form, fordi den er Uendelig-
heden i ham.
Jronie er Aandens Dannelse, og følger derfor nærmest
efter Umiddelbarheden; saa kommer Ethikeren, saa Humoristen,
saa den Religieuse.
Men hvorfor bruger nu Ethikeren Jronie som sit Jncognito?
Fordi han fatter den Modsigelse, der er mellem den Maade,
paa hvilken han existerer i sit Inderste, og at han i sit Ydre
ikke udtrykker det; thi vel bliver Ethikeren aabenbar, forsaavidt
han udtømmer sig i den faktiske Virkeligheds Opgaver, men det
gjør den Umiddelbare jo ogsaa, og det hvorved han er Ethikeren,
er den Bevægelse-3-), ved hvilken han sætter sit Liv udefter
ind efter sammen med det Ethiskes uendelige Fordring, og
af det Religieuse, og atter i Slutningen af den Artikel om Ægteskabet (i
,,Stadierne«), hvor han, selv fra den Ethik han forfægter, der er lige stik mod
den hegelske, vel skruer det Religieuse Prisen saa høit op som muligt, men
dog gjør Plads for det.
P) Naar Socrates forholdt sig negativ mod Statens Virkelighed, saa
hænger dette sammen deels med, at han jo netop skulde opdage det Ethiske,
deels med hans dialektiske Stilling som Undtagelse og Extraordinarius, og
endeligen med, at han er Ethiker hen til Grændsen af det Religieuse. Som
der hos ham findes en Analogie til Troen, maa der ogsaa findes en Analogie
til den skjulte Inderlighed, kun at han udvortes udtrykte denne ved negativ
Handlen, ved Afholdenhed, og forsaavidt bidrog til at man maatte blive
opmærksom paa den. Religieusitetens skjulte Inderlighed i Humorens Incog-
nito unddrager sig Opmærksomheden ved at være som Andre, kun er der det
Humoristiskes Bilyden i den jævne Replik, og et Sving deraf i den daglig-
dagse Levemaade, men der maa dog en Iagttager til at blive opmærksom;
Socrates’ Tilbageholdenhed maatte Enhver blive opmærksom paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
