- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
496

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496

sig ikke selv til Gud. Den Religieuse gjør det Samme, han sæt-
ter Guds-Forestillingen sammen med Alt og seer Modsigelsen,
men i sit Inderste forholder han sig til Gud; medens den umid-
delbare Religieusitet hviler i den fromme Overtro, ligefrem at
see Gud i Alt; og den Opvakte næsviist engagerer Gud til at
være med hvor han er, saa man, bare man seer den Opvakte,
kan være sikker paa at Gud er med, da den Opvakte har ham
i Lommen. Religieusitet med Humor som Jncognito er derfor:
Eenhed af absolut (dialektisk inderliggjort) religieus Lidenskab
og Aands-Modenhed, der kalder Religieusiteten tilbage fra al
Udvorteshed i Inderlighed, og atter deri er jo igjen den absolute
religieuse Lidenskab. Den Religieuse opdager, at hvad der
beskæftiger ham absolut kun lidet synes at beskæftige Andre,
men slutter Jntet, da han deels ikke har Tid, og deels ikke med
Bestemthed kan vide, om alle disse Mennesker dog ikke ere Rid-·
dere af den skjulte Jnderlighedz han lader sig af Omverdenen
nodsage til at gjore, hvad den dialektiske Jnderliggjorelse fordrer
af ham, at sætte Skjulet mellem Menneskene og sig, for at
værge og betrygge Lidelsens og Guds-Forholdets Inderlighed.
Deraf følger dog ikke, at en saadan Religieus bliver uvirksom,
tvertimod, han gaaer jo netop ikke ud af Verden, men bliver
i den, thi dette er jo netop hans Jncognito. Men sin Virken
ud efter inderliggjor han ind efter for Gud ved at vedgaae at
han formaaer Jntet, ved at afbryde ethvert teleologisk Forhold
til den i Retningen ud efter, enhver Provenu af den i Endelig-
heden, om han dog arbeider af yderste Evne; og dette er netop
Begeistring- En Opvakt oger altid Guds Navn til ud efter-D,
hans Troens Vished er sikker nok. Men Troens Vished er jo
kjendelig paa Uvisheden, og som dens Vished er den høieste
af alle, saa er denne samme Vished den meest ironiske af alle,
ellers er den ikke Troens Vished. Det er vist, at Alt hvad der
behager Gud, lykkes den Fromme, det er vist, o saa vist, ja

sf) Man erindre: en Apostels Liv er paradox-dialektisk, deraf kommer
det, at han vender sig ud efter; Enhver der ikke er en Apostel bliver derved
kun en vildfarende Æsthetiker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free