Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
tastisk xz thi det maa jo dog være en Existerende, der vil bruge
denne Fremgangsmaade, der kun gjør ham selv latterlig, naar
man mod ham bruger Besværgelses-Formularen mod Speku-
lanter fra det Foregaaende: maa jeg have den Ære at spørge
hvem jeg har den Ære at tale med, om det er et Menneske
o.s.v. Gorgias lander nemlig med sin Opdagelse i den rene
Bærens phantastiske Overdrev; thi naar han ved det Ene til-
intetgjør det Andet, saa bliver der Jntet tilbage. Dog har vel
Gorgias nærmest villet betegne en Lommeprokurators Snild-
hed, der seirer ved at forandre Vaaben i Forhold til Modstan-
derens Vaaben; men en Lommeprokurator er ingen berettiget
Jnstants i Forhold til det Comiske, han maa skyde en hvid Pind
efter Berettigelsen — og nøies med Profiten, hvilket ogsaa som
bekjendt har været alle Sophisters Yndlingsresultat — Penge,
Penge, Penge, eller hvad der staaer paa lige Trin dermed.
J den religieuse Sphære, naar denne holdes reen i Inder-
lighed, er det Comiske tjenende. Man kunde sige, at Anger
f. Ex. er en Modsigelse, ergo er der noget Comisk, vel ikke for
det LEsthetiske, eller for den endelige Forstandighed, som er
lavere, eller for det Ethiske, som har sin Kraft i denne Liden-
skab, eller for Abstraktionen, som er phantastisk og derved lavere
(det var fra dette Standpunkt at ville opfatte den comisk, der
blev afviist som Nonsens i det Foregaaende), men for det Reli-
gieuse selv, som veed et Middel derimod, en Udvei. Men dette
er ikke saa, det Religieuse veed intet Middel mod Angeren,
som seer bort fra Angeren, det Religieuse bruger tvertimod
bestandigt-I-) det Negative som den væsentlige Form, Syndss
bevidstheden er saaledes et bestemt Medhenhorende til Bevidst-
heden om Syndsforladelsen. Det Negative er ikke eengang
«) Deraf kommer det ogsaa, at selv naar det Religieuse opfatter den
æsthetiske Lidelse med et vist comisk Anstrøg, gjør det det skaansomt, fordi
det anerkjendes, at denne Lidelse vil have sin Tid. Angeren derimod vil
religieust seet ikke have sin Tid og saa være forbi, Troens Uvished ikke have
sin Tid og saa være forbi, Syndens Bevidsthed ikke have sin Tid og saa være
forbi: saa gaae vi tilbage til Æsthetik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
