Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
at begynde paa en frisk, at være et godt Barn igjen, men heller
ikke om Almindelighedens Aflad, at saadan ere alle Mennesker.
Blot een Skyld, som sagt, saa er den Existerende, der med denne
forholder sig til en evig Salighed, for evigt fangen, thi den
menneskelige Retfærdighed dømmer kun for tredie Gang paa
Livstid, men Evigheden dømmer strax første Gang for evigt;
han er for evigt fangen, spændt i Skyldens Seler, og kommer
aldrig af Selerne, ikke som Trældyret, hvem dog stundom
Arbeidsselen tages af, ikke som Dagleieren, der dog engang
imellem har Frihed; end ikke i Natten er han væsentligen af
Selen. Kald denne Skyldens Erindren en Lænke, og siig, at
den aldrig tages af den Fangne, og Du betegner dog kun den
ene Side deraf; thi til Lænken knytter sig nærmest kun Fore-
stillingen om Frihedens Berøvelse, men Skyldens evige Erindren
er tillige en Byrde, der skal slæbes afsted fra Sted til Sted i
Tiden, og derfor kald hellere denne Skyldens evige Erindren
en Sele, og siig om den Fangne: han kommer aldrig af Selen.
Thi Bevidstheden er, at han afgjørende er forandret, medens
dog Subjektets Jdentitet ligger i, at det er ham selv, der bliver
sig det bevidst ved at sætte Skylden sammen med Forholdet
til en evig Salighed-A Men dog forholder han sig til en evig
Salighed, og Skyld-Bevidstheden er et høiere Udtryk end Lidelse.
Og i Skyld-Bevidsthedens Lidelse er Skylden atter paa eengang
det Lindrende og det Nagende, det Lindrende fordi den er
Frihedens Udtryk, som dette kan være i den ethisk-religieuse
Sphære, hvor det Positive er kjendeligt paa det Negative, Fri-
heden paa Skylden, ikke æsthetisk ligefrem kjendeligt: Friheden
kjendelig paa Friheden.
Saaledes gaaer det tilbage; at lide skyldigt er et lavere
Udtryk end at lide uskyldigt, og dog er det et høiere Udtryk,
fordi det Negative er Kjende paa et høiere Positivt. En Existe-
rende, der kun lider uskyldigt, forholder sig eo ipso ikke til en
«·) Synds-Bevidstheden er det Paradoxe, og ved den ganske conseqvent
igjen Det det Paradoxe, at den Existerende ikke opdager det ved sig, men
faaer det at vide udenfra. Derved er Jdentiteten brudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
