- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
529

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

529

burde gaae med Stok og lønnes af Magistraten. Til daglig
Brug, i Handel og Vandel, i Omgang er den Ene skyldig i
Dette, den Anden i Hiint, og derved bliver det; men et religieust
Foredrag har med Jnderligheden at gjøre, hvor Totalitetss
Bestemmelsen griber Mennesket. Totalitets-Bestemmelsen er
det Religieuse, alt Andet, som er uden denne, er væsentligen
seet Sandsebedrag, hvorved selv den største Forbryder dog i
Grunden er uskyldig, og et godmodigt Menneske en Helgen.

Erindringens evige Opbevaren af Skylden er Udtrykket
for den existentielle Pathos-, det høieste Udtryk, høiere derfor
end selv den meest begeistrede Poenitentse, der vil gjøre Skyl-
den god igjen-k). Denne Opbevaren af Skylden kan ikke finde
sit Udtryk i noget Udvortes, hvorved den endeliggjøresz den
tilhører derfor den skjulte Inderlighed Fremstillingen for-
nærmer her som allevegne Ingen, fornærmer Jngen ved at
sige om ham, at han er den Religieuse, ved at forraade hvad
han skjuler; fornærmer Ingen ved at nægte om ham, at han
er den Religieuse, thi Knuden er jo netop at det er skjult ———
og der er Jngen som mærker Noget.

Jeg skal nu korteligen antyde de Opfattelser af Skyld og
de dertil svarende Opfattelser af Fyldestgjgrelse, der ere lavere
end den skjulte Jnderligheds evige Erindren af Skylden. Da
jeg i den foregaaende § har været saa udførlig, kan jeg her fatte
mig desto kortere; thi hvad der i foregaaende § er blevet viist
som lavere, maa her vise sig igjen. Som allevegne respekteres
ogsaa her kun Categorien, og tager jeg derfor med hvad der,
skjøndt ofte kaldet christeligt, naar det henføres til Categorien
viser sig ikke at være det. At en Præst, selv en Silke-Præst,
at en tituleret og med virkelige Christne rangerende døbt Chri-

M) Man erindre, at Syndsforladelse er den paradoxe Fyldestgjorelse
i Kraft af det Absurde. For blot at blive opmærksom paa hvor paradox den
er, maa den evige Erindren af Skylden som høieste Udtryk gaae imellem,
at Sphærerne ikke forvirres, og det Christelige snakkes ind i barnagtige Bestem-
melser af Syndsforladelse, som høre hjemme hvor ikke det Ethiske er kom-
met frem, end mindre det Religieuse, end mindre det Christelige.

S. Kierkegaard Vll 34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free