Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
afskaffe Gud saaledes-, at han bliver en Titulatur, eller en Peer-
nittengryn, der sidder i Himlene og ikke kan komme til, saa Jngen
mærker ham, fordi Virkningen fra ham kun berører den Enkelte
gjennem de mellemliggende Aarsagers compakte Masse, og
Stødet derfor bliver en umærkelig Berøring, er det bedre at
afskaffe Gud ved at have faaet ham narret ind i Naturlove og
Jmmanentsens nødvendige Udvikling! Nei, Ærbødighed for
Middelalderens Poenitentfe og for hvad der udenfor Christen-
dommen er af Analogier til den, hvori altid det Sande ligger,
at Jndividet ikke gjennem Generationen eller Staten eller
Aarhundredet eller Torveprisen paa Mennesker i den By hvor
han lever, forholder sig til det Jdeale, det vil sige forhindres
i at forholde sig til det, men forholder sig til Jdealet, om han
end feiler i Forstaaelsen. Hvad kan ikke en Pige hitte paa for
at gjøre den Elskede god igjen, naar hun troer ham fortørnetz
selv om hun hitter paa det Latterlige, helliger dog ikke Elskoven
i hende det Latterlige? Og er det ikke det Sande hos hende,
at hun ideelt forholder sig til sin Elskov i Forestillingens for-
elskede Oprindelighed, og derfor ikke søger Selskab med nogen
Sladdermaren, der kan fortælle hende, hvordan andre Piger
behandle deres Elskede? Enhver der har Øie for Eategorierne
seer let, at den første Pige kun er comisk for en renere Opfat-
telse, der derfor velvilligen smiler lidt ad hende, for at hjælpe
hende til noget Bedre, bestandigt dog med Ærbødighed for
hendes Lidenskab; at derimod en Sladdermaren, en Rendes
maske, der veed Noget paa tredie Haand, er ubetinget comisk
i Qvalitet af Elskerinde, hvor saadanne Udenomsstudier ere
Kjende paa en Jadsken i Følelser, der, værre end Utroskab,
viser, at hun Jntet har at være tro over.
Og saaledes ogsaa: den Religieuse der farer vild i Oprinde-
ligheden, over ham kaster Oprindelighedens Lidenskab et vel-
gjørende Lys i Sammenligning med den Religieuse, der fra
Gaden, Avisen, fra Klubben veed Besked om, hvordan man
tager Gud, hvordan andre Christne veed at tage ham. Paa
Grund af Filteriet med Statens, og Socialitetens, og Menig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
