Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
ethvert Menneske, lige ned til den Ringeste, fusker i at være
ironisk, men der hvor Jronien egentligen begynder, der falde
de alle fra, og Skaren af alle disse, der hver for sig relativt ned
efter ere ironiske, vender sig forbittret mod den egentlige Jroniker.
At være det bedste Menneske i Kjøge, leer man af i Kjøbenhavn;
men at være deti Kjøbenhavn er ligesaa latterligt, thi det Ethiske
og det Ethisk-Religieuse har slet Jntet med det Comparative
at gjøre. Enhver comparativ Maalestok, den være Kjøges eller
Kjøbenhavns eller vor Tids eller Aarhundredets, naar den skal
være det Absolute, er Spidsborgerlighed·
Saasnart derimod Jndividet vender sig mod sig selv med
den absolute Fordring, vil der ogsaa sremkomme Analogier
til den selvgjorte Poenitentse, om disse end ikke yttre sig saa
naivt, og fremfor Alt bevarede i Jnderlighedens Skjul forhindres
fra den iøinefaldende Udvorteshed, der saa let bliver en Mis-
forstaaelsens Jnvite, lige skadelig for Jndividet selv og for
Andre; thi al Sammenligning sinker, og derfor holder Mid-
delmaadigheden saa meget af den, og fanger om muligt Enhver
i den ved sit usle Venskab, hvad enten nu den Fangne endog
bliver Gjenstand for Beundring som noget Overmaade —- blandt
Middelmaadige, eller ømt omsluttet af Ligemænd. Det er ganske
og aldeles i sin Orden, at ethvert Menneske, selv det fortræffe-
ligste, som Trediemand i Forhold til et andet Menneske anlægger,
Grunden være nu Deeltagelse eller hvilkensomhelst, en mindre
Maalestok end den ethvert Menneske skal og kan have i sig selv
ved Taushedens Forhold til Jdealet. Den der derfor anklager
Menneskene, at det var dem der fordærvede ham, han vrøvler,
og angiver blot sig selv, at han har skulket sig fra Noget og nu
vil skulke sig til Noget, thi hvorfor forhindrede han det ikke, og
hvorfor continuerer han, istedenfor at indhente det Forspildte,
om muligt, ved i Taushed at søge den Maalestok der er i hans
Indre? Det er ganske vist, at et Menneske kan fordre af sig selv
Anstrængelser, som den meest velmenende Ven, hvis han var
vidende derom, vilde fraraade; men Ingen anklage Vennen,
han anklage sig selv, at han pruttende søgte denne Lindring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
