Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
han ikke kunde udholde, at Ufremkommeligheden er Jdealets
Vei og Maalestok: da søgte han Lindring og fandt den, fandt
den hos en maaskee i al Oprigtighed Velmenende, der gjorde
hvad man kan og skal fordre af en Trediemand, og takkede ham
derfor indtil han fjantet endte med at anklage Menneskene,
fordi han selv paa Middelmaadighedens let fremkommelige Vei
ingen Vei kom. Der mangler i Taushedens Overeenskomst
med Jdealet et Ord, det savnes ikke, thi det, det betegner, er
heller ikke til: det er Undskyldning; i Høirøstetheden udenfor,
i den hvidskende Overeenskomst mellem Nabo og Gjenbo er
dette Ord Stamordet og utallige de afledede. —- Lad saa dette
være sagt til Ære for Taushedens Idealitet. Den som lever
saaledes, han kan jo ikke sige det, thi han er taus; nu vel, saa
siger jeg det, og behøver altsaa ikke at tilføie, at jeg ikke udgiver
mig for at gjøre det.
Den da, der vender sig mod sig selv med den absolute Maale-
stok, vil naturligviis ikke kunne leve hen i den Lyksalighed, at
naar han holder Budene og ingen Dom har over fig, og er af
de Opvaktes Clique anseet for ret et hjerteligt Menneske, at han
saa er et rart Menneske, der, hvis han ikke døer snart, om føie
Tid vil blive altfor fuldkommen for denne Jord; han vil der-
imod atter og atter opdage Skyld og atter opdage den indenfor
Totalitets-Bestemmelsen: Skyld. Men det ligger dybt grundet
i den menneskelige Natur, at Skyld kræver Straf. Hvor nær
ligger det nu ikke at hitte selv paa Noget, et trælsomt Arbeide
maaskee, selv om det er saaledes dialektisk, at det muligen kan
gavne Andre, Godgjvrenhed mod Trængende, at nægte sig selv
et Ønske o. s. v.? Er dette saa latterligt? Jeg finder det barn-
ligt og smukt. Og dog er dette jo en Analogie til den selvgjorte
Poenitentse, men endeliggjør dog Skylden, hvor velmeent det
end er. Der er i det et barnligt Haab og et barnligt Ønske, at
Alt saa kunde være godt igjen, en Barnlighed, i Sammenlig-
ning med hvilken Skyldens evige Erindren i den skjulte Jnders
lighed er forfærdelig Alvor. Hvad er det, der gjør Barnets Liv
saa let? Det er, at det saa tidt hedder: qvit, og at der saa ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
