- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
543

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

543

derpaa vendte han sig bort og talte til Fruen i Huset, der just
gik forbi.

Netop fordi Spøgen i Humor ligger i Tilbagekaldelsen (et
begyndende Dybsind, der tilbagekaldes), recurrerer den naturlig
ofte til Barndommen. Naar en Mand som Kant, der staaer
paa Videnskabens Høide, i Anledning af Beviserne for Guds
Tilværelse vilde sige: ja, jeg veed ikke videre derom, end at min
Fader har sagt mig, at det var saaledes: saa er det Humoristisk,

terede paa, thi fra Skyld-Bevidsthedens Totalitet at længes efter en ind-
bildt Forestilling om Barnets rene Uskyld er egentligen Fianterie, skjøndt
det ofte benyttes vorende — af Overfladiske. Replikken var ikke et uhofligt
Drillerie, tvertimod var den sympathetisk — Om Socrates fortælles der,
at en Mand kom til ham og beklagede sig over, at Folk bagvaskede ham i hans
Fraværelse; Socrates svarede: ,,er det Noget at bryde sig om, mig er det
saa ligegyldigt hvad Folk gjøre ved mig i min Fraværelse, at de endog gjerne
maae slaae mig i min Fraværelse.« Denne Replik er correct Jronie; den er
uden den Sympathie hvorved Socrates kunde med den Anden danne en
fælleds Situation (og Loven for den drillende Jronie er ganske simpelt den,
at Ironikerens Underfundighed bestandigt forhindrer Samtalen i at være
en Samtale, skjøndt den i alle Maader seer ud som en Samtale, maaskee
endog en hjertelig Samtale); den er ironisk drillende, selv om den er det
i Retning af det Ethiske, for at vække Manden til at vinde Selvhævdelsen.
Sokrates siger derfor ganske rigtigt mindre end Manden, thi Bagvaskelse
er dog et Noget, men at slaae En i Ens Fraværelse er intetsigende. En humo-
ristisk Replik maa derimod altid have noget Dybsindigt, skjøndt skjult i Spøgen,
og maa derfor sige Mere. Naar saaledes en Mand henvender sig til en Iro-
niker for at betroe ham en Hemmelighed under Tausheds Løfte, og denne
svarer: ,,stol De ganske paa mig, mig kan man ubetinget betroe en Hem-
melighed, thi jeg glemmer den lige saa hurtigt som den er sagt«: saa er her
ganske rigtigt ved Hjælp af den abstrakte Dialektik Fortroligheden tilintet-
gjort. Hvis den Anden virkeligen betroer ham sin Hemmelighed, saa tale de
jo rigtignok sammen, men skal det være en fortrolig Samtale, saa er det en
Misforstaaelse Hvis derimod hiin af Bagvaskelse forfulgte Mand havde
sagt hvad han sagde til Socrates, til en ung Pige f. Ex., beklaget sig over
Den og Den, at han talte ilde om ham i hans Fraværelse, og den unge Pige
svarede: saa maa jeg da kunne prise mig lykkelig, thi mig har han ganske
glemt: saa har denne Replik en Anklang af det Humoristiske, skjøndt den for-
saavidt ikke er humoristisk som den ikke reflekterer paa nogen Totalitets-Bestem-
melse, hvis specifike Modsætning constituerer det Humoristiske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free