Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
Værens forjættede Land) conseqvent være af den Mening, at
Religieusiteten A er høiere end B, da den er Jmmanentsens:
men hvorfor saa kalde den christelig? Christendommen vil ikke
nøies med at være en Evolution indenfor Menneskenaturens
Totalbestemmelse, et saadant Engagement er for lidt at byde
Gudenz den vil heller ikke eengang være den Troende det Para-
doxe og saa underhaanden, lidt efter lidt, skaffe ham Forstaael-
sen, thi Troens Martyrium (at korsfoeste sin Forstand) er ikke
et Øiebliks, men netop Vedvarenhedens Martyrium.
Man kan religieust existerende udtrykke sit Forhold til en
evig Salighed (Udødelighed, evigt Liv) udenfor Christendom-
men, og det er vel ogsaa skeet; thi om Religieusiteten A maa
man sige, at selv om den ikke havde været i Hedenskabet, saa
kunde den have været, fordi den kun har Menneskenaturen i
Almindelighed som sin Forudsætning, medens Religieusiteten
med det Dialektiske paa andet Sted ikke kan have været før
den selv, og ikke efter at den er kommen kan siges at kunne have
været hvor den ikke har været. Det Specifike for Christendom-
men er det Dialektiske paa andet Sted, kun at det, vel at mærke,
ikke er Opgave for Tænkning (som var Christendommen en Lære,
ikke en Existents-Meddelelse, cfr. andet Afsnit, Cap. 2, cfr. andet
Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, § 2), men forholdende sig til det Pat·l)e-
tiske som Incitament for ny Pathos. J Religieusiteten A er en
evig Salighed et Enkelt, og det Pathetiske bliver det Dialektiske
i Jnderliggjorelsens Dialektik; i Religieusiteten B bliver det
Dialektiske paa andet Sted, da Meddelelsen er i Retning af
Existents, pathetisk i Jnderliggjorelsen.
J Forhold til som Jndividet existerende udtrykker den
existentielle Pathos (Resignation — Lidelse — Skyld-Bevidst-
hedens Totalitet), i samme Grad stiger hans pathetiske Forhold
til en evig Salighed. Naar saa den evige Salighed, som den er
det absolute »2.o;, er bleven ham absolut den eneste Trøst,
og naar saa i den existentielle Fordybelse Forholdet til den er
reduceret til sit Minimum, idet Skyld-Bevidstheden er det fra-
stødende Forhold, og jo bestandigt vil tage den bort fra ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
