- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
556

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

556

at troe — men saa faaer han sig en høiere Forstand, en saadan
høiere Forstand, at han i Kraft af den gebærder sig som mage-
løs aandrig Seer o. s. v. Men det er altid misligt at ville have
Profit eller faae iøinefaldende Profit af sin Religieusitet. Fordi
et Individ opgiver Forstanden i Troen, og troer mod Forstand,
derfor skal han ikke tænke ringe om Forstanden eller pludseligen
tillyve sig en glimrende Disserents indenfor Forstandens totale
Omfang; thi en høiere Forstand er jo dog ogsaa en Forstand.
Deri ligger den religieuse Opvaktes Anmasselsez men saa ærbødig
man skal behandle en Christen, og saa skaansom man skal være
mod det Sygelige, der stundom i en Overgangsperiode kan for-
styrre og virke forstyrrende: saa roligt skal man udlevere en
anmassende Opvakt til Jroniens Behandling. Vilde Klosterets
Jndvaaner i Middelalderens vanartede Periode have den For-
deel af sit Liv, at blive æret som en Hellig: saa er det ligesaa
forkasteligt og kun lidt mere latterligt at ville blive mageløs
aandrig ved Hjælp af sin Religieusitet; og er det en sørgelig
Vildfarelse ved Dyd og Hellighed, istedenfor at blive ydmygere
og ydmygere, ligefrem at ville være Gud lig, saa er det desto
latterligere at ville være det i Betragtning af, at man er et
ualmindeligt brillant Hoved; thi Dyd og Reenhed staae dog i
væsentligt Forhold til Guds Væsen, den anden Bestemmelse
gjør Gud selv latterlig som tertium comparationis. Den der i
Sandhed har opgivet sin Forstand, og troer mod Forstand, han
vil altid bevare en sympathetisk Ærbødighed for den Evne,
hvis Magt han bedst kjender ved at have den mod sig; og han
vil tillige ved den daglige Anstrængelse med at bevare sig iTroens
Lidenskab, der trænger sig frem mod Forstanden, hvilket er
ligesom at vælte en Byrde op ad et Bjerg, han vil i denne
Anstrængelse være forhindret fra at spille Genie paa sin Reli-
gieusitets Conto. Modsigelsen hos den anmassende Opvakte er,
at han, efter ved med Troen mod Forstand at være indtraadt
i Jnderlighedens sidste Indelukke, tillige vil være ude paa Gaden
og være mageløs aandrig. Og Farcen eller BenesicesForestils
lingen bliver i sin Fremgang lige latterlig, hvad enten han tager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free