Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
sig Verdens Beundring til Jndtægt, naar der synes at falde Noget
af (en ny Jnconseqvents: at Den der har den høiere Forstand
vil lade sig beundre af Verden, som jo kun har den lavere, hvis
Beundring altsaa er Nonsens); eller fordømmer og tordner
over Verdens Aandløshed, naar den ikke vil beundre (en besyn-
derlig Ceremonie, da han jo selv veed at Verden kun har den
lavere Forstand); klager over, at han bliver misforstaaet, hvilket
jo dog er ganske i sin Orden, og Klagen derover kun en Mis-
forstaaelse, der forraader den hemmelige Forbindelse, han ved-
ligeholder med det Verdslige.
Misforstaaelsen ligger bestandigt i den Indbildning, at
Paradoxets Uforstaaelighed skulde forholde sig til Differentsen
af mere og mindre Forstand, til Sammenligningen mellem gode
og daarlige Hoveder. Paradoxet forholder sig væsentligen til ,
det at være Menneske, og qvalitativt til hvert Menneske især,
enten han nu har megen eller liden Forstand. Det meest for-
standige Menneske kan derfor gjerne troe (mod Forstand), og
er ved sin megen Forstand kun saaledes forhindret fra at troe,
at han tillige har den Fordeel ret at erfare hvad det er at troe
mod Forstand. Socrates, hvis Uvidenhed ovenfor (andet Afsnit,
Cap. 11) blev viist at være en Art Analogie til Troen (bestandigt
dog erindret, at der ingen Analogier er til hele det Paradox-
Religieuse), var ingen Dumrian fordi han ikke vilde gantes med
at skimte og vide Dit og Dat, men vilde være absolut uvidende.
Men paa den anden Side faldt det heller aldrig Socrates ind,
efter at have underkjendt den almindelige menneskelige Viden,
at ville beundres for en høiere Forstand, eller ligefrem at ville
indlade sig med noget Menneske, da han i sin Uvidenhed havde
væsentligen tilintetgjort Communicationen med dem alle.
De Opvakte have ofte nok travlt med den ugudelige Verden,
der spotter dem, hvilket de dog i en anden Forstand selv ønske,
for ret at være sikkre paa, at de ere Opvakte — siden de blive
spottede, og for saa igjen at have den Fordeel at kunne klage
over Verdens Ugudelighed. Imidlertid bliver det altid et tvivl-
somt Beviis for Verdens Ugudelighed, at den leer af en Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
