Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
staaelse, der ikke saa meget har sin Grund iMangel paa Forstand
som i Mangel paa Begeistring Den begeistrede Ethiker vil derfor
heller slet ikke opholde sig over Indvendingen eller Spotten,
han vil længe førend det hænder ham have sat sig ind i, at det
vel vilde hænde ham, han vil trods Nogen være istand til at
opfatte sin Stræben comisk og saa ganske rolig besluttet vælge
at bruge Forstanden til at see hvad der er det Klogeste, for saa
at lade være at gjøre det. Analogien er ikke ligefrem; thi for en
saadan Ethiker er der ingen Lidelse i dette Forhold mod For-
standen; hans begeistrede Handlen er dog Forstand paa det
Uendelige, og han bryder kun med den klogtige Elendighed;
der er i ham ikke Bruddet og ikke Bruddets Lidelse. Men en
Troende, der troer, o: troer mod Forstand-M tager det for
Alvor med Troens Hemmelighed, og gantes ikke med at forstaae,
men er opmærksom paa at Nysgjerrighed efter at skimte er
Utroskab og at svige Opgaven.
Det Dialektiske ved Problemet fordrer Tanke-Lidenskab —
ikke til at ville forstaae det, men til at forstaae, hvad det vil sige
saaledes at bryde med Forstanden, og Tænkningen, og Jmmas
nentsen, for da at tabe Jmmanentsens sidste Fodfæste, Evig-
heden bag ved, og existere bestedt i Existentsens Yderste, i Kraft
af det Absurde.
Som sagt, dette Dialektiske var det ,,Smulerne« især behan-
ledez jeg skal fatte mig kortere, og henvisende til dem blot søge,
saavidt muligt, at samle det end bestemtere.
§ 1.
Den dialektiske Modsigelse, hvilken er Bruddet: at forvente
en evig Salighed i Tiden ved et Forhold til et Andet i Tiden.
J denne Modsigelse er Existentsen paradox accentueret,
og Distinktionen her og hisset absolut bestemmet derved, at
sp) Og Tro hører væsentligen hjemme i det Paradox-Religieuses Sphære,
som det bestandigt er blevet indskærpet (cfr· blandt andre Steder andet
Afsnit Cap. 2 og 3.); al anden Tro er kun en Analogie, der ingen er, en
Analogie, der kan tjene til at blive opmærksom, men ikke mere, hvis For-
staaelse derfor er Tilbagekaldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
