Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
er blot Anledningen«, cfr. Smulerne), ethvert Individ er væsent-
ligen lagt lige evigt an og væsentligen forholdende sig til det
Evige, den menneskelige Læremester en forsvindende Gjennem-
gang. Paradoxt-religieust er Læreren Guden i Tiden,
Discipelen en ny Skabning (,,Guden som Lærer i Tiden giver
Betingelsen med-O cfr. Smulerne). Jndenfor det Paradox-
Religieuse mellem Menneske og Menneske gjelder det Religieuse
A. Naar derfor en Christen (der paradoxt er Discipel af Guden
i Betydning af at være en ny Skabning) indenfor Christendom-
men igjen bliver Discipel af Den og Den, saa vækker dette en
indirecte Mistanke om, at hele hans Christendom nok er lidt
æsthetisk Galimathias
Problemet, hvorom her bestandigt handles, var: hvorledes
kan der gives et historisk Udgangspunkt o. s. v. J Religieusiteten
A er der intet historisk Udgangspunkt. Judividet opdager kun
i Tiden, at det maa forudsætte sig selv som evig. Momentet i
Tiden er derfor eo ipso slugt af det Evige. J Tiden besindet
Jndividet sig paa, at det er evigt. Denne Modsigelse er kun inden-
for Jmmanentsen. Anderledes, naar det Historiske er uden for
og bliver staaende uden for, og Jndividet, der ikke var evigt,
nu bliver det, altsaa ikke befinder sig paa hvad det er, men bliver
hvad det ikke var, og vel at mærke, bliver Noget, som har den
Dialektik, at det saa snart det er maa have været, thi dette er
det Eviges Dialektik. — Det for al Tænkning Utilgjængelige
er: at man kan blive evig, uagtet man ikke var det.
J A er det at existere, min Existents et Moment indenfor
min evige Bevidsthed (vel at mærke, det Moment som er, ikke
det Moment som er forbi, thi dette er Spekulationens For-
flygtigelse), altsaa et Mindre, der forhindrer mig i at være det
uendeligt Høiere jeg er; i B er omvendt det at existere, skjøndt
endnu ringere ved at være paradox accentueret, dog saa meget
høiere, at jeg i Existentsen først bliver evig, og altsaa det at
existere af sig afføder en Bestemmelse, der er uendeligt høiere
end det at existere.
§ 2.
Den dialektifke Modsigelse, at en evig Salighed begrundes
paa Forholdet til noget Historisk
For Tænkningen gjelder det, at det Evige er høiere end
alt Historisk, da det er det Tilgrundliggende. J Jmmanentsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
