- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
565

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

565

Religieusitet begrunder derfor Jndividet ikke sit Forhold til det
Evige paa sin Existeren i Tiden; men Jndividets Forhold til
det Evige bestemmer i Jnderliggjorelsens Dialektik, at det om-
danner sin Existents efter Forholdet, udtrykker Forholdet ved
Omdannelsen.

Spekulationens Forvirring er her som allevegne, at den
fortaber sig i den rene Væren. Jrreligieuse og usædelige Livs-
Anskuelser gjøre det at existere til et Intet, en Narrestreg. Reli-
gieusiteten A gjør det at existere saa anstrænget som muligt
(uden for det Paradosteligieuses Sphære), men begrunder
ikke Forholdet til en evig Salighed paa sin Existeren, men lader
Forholdet til en evig Salighed begrunde Existentsens Omdan-
nelse. Af Jndividets Forhold til det Evige resulterer dets Exi-
stentses Hvorledes, ikke omvendt, hvorved der kommer uendeligt
Mere ud end der blev sat ind.

Den dialektiske Modsigelse er dog her væsentligen den, at
det Historiske er paa andet Sted. Det gjelder nemlig for al
historisk Viden og Kundskab, at den kun er en Approximation
selv i sit Maximum. Modsigelsen er, paa en Approximation
at begrunde sin evige Salighed, hvilket kun lader sig gjøre, naar
man ingen evig Bestemmelse har i sig (hvad der atter ikke lader
sig tænke, saa lidet som hvorledes man saa falder derpaa; derfor
maa Guden give Betingelsen med), hvorfor dette atter hænger
sammen med den paradoxe Accentuation af Existents.

J Forhold til det Historiske er al Viden eller al Kundskab
derom i sit Maximum en Approximation, selv i Forhold til
Jndividets egen Viden om sin egen historiske Udvorteshed.
Grunden er deels Umuligheden af at kunne absolut identificere
sig med det Objektive, deels, at alt Historisk, idet det skal vides,
eo ipso er forbigangent og har Erindringens Idealitet J andet
Afsnit Cap. 111. opstilledes den Thesis, at Jndividets egen
ethiske Virkelighed er den eneste Virkelighed, men den ethiske
Virkelighed er ikke Jndividets historiske Udvorteshed. At min
Hensigt var den og den, kan jeg i al Evighed absolut vide, thi
dette er netop en Yttring af det Evige i mig, er mig selv; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free