- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
571

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

571

med den til Grund for alle Hedenskabets illusoriske Analogier
(der ikke have Guds væsentlige Usynlighed som høiere dialek-
tisk Mellembestemmelse, men bedrages af den æsthetisksliges
fremme Kjendelighed, cfr. andet Afsnit Cap. 2 Tillæg) liggende
Mulighed. Eller han vil forvexle Christendommen med Noget,
der dog er opkommet i Menneskets o: Menneskehedens Hjerte,
forvexle den med Menneske-Naturens Jdee og glemme den
qvalitative Forskjel, der accentuerer det absolut forskjellige Ud-
gangspunkt: hvad der kommer fra Gud, og hvad der kommer
fra Mennesket; han vil ved en Misforstaaelse istedetfor at bruge
Analogien til fra den at bestemme Paradoxet (Christendom-
mens Nyhed er ikke den ligefremme Nyhed, og netop derfor
den paradoxe, cfr. det Foregaaende) omvendt tilbagekalde
Paradoxet ved Hjælp af Analogien, der dog kun er Bedragets
Analogie, hvis Anvendelse derfor er Analogien-3 Tilbagekaldelse,
ikke Paradoxets. Han vil misforstaaende forstaae Christendom-
men som en Mulighed, og glemme at hvad der er muligt i Mulig-
hedens Phantasie-Medium, muligt i Illusion, eller muligt i
den rene Tænkens phantastiske Medium (og dette er det for al
speculativ Tale om en evig Gudvorden Tilgrundliggende, at
Scenen flyttes over i Mulighedens Medium), i Virkelighedens
Medium maa blive det absolute Paradox. Han vil misfor-
staaende glemme, at det at forstaae kun gjelder i Forhold til
Det, hvis Mulighed er høiere end dets Virkelighed, medens
her lige omvendt Virkeligheden er det Høieste, det Paradoxe;
thi Christendommen som Projekt er ikke vanskelig at forstaae,
Vanskeligheden og Paradoxet er, at det er virkeligt. Derfor
blev der i andet Afsnit Cap. 3 viist, at Troen er en ganske egen
Sphære, der paradox fra det Æsthetiske og Metaphysiske accen-
tuerer Virkelighed, og paradox fra det Cthiske en Andens Vir-
kelighed, ikke den egne; derfor er en religieus Digter en tvivlsom
Bestemmelse i Forhold til det Paradox-Religieuse, fordi, æsthe-
tisk, Mulighed er høiere end Virkelighed, og det Digteriske netop
ligger i Phantasie-Anskuelsens Idealitet, hvorfor man ikke sjel-
dent seer Psalmer, der, skjøndt rørende og barnlige og poetiske
ved Phantasie-Anstrøget indtil Grændsen af det Phantastiske
categorisk betragtede ikke ere christelige, categorisk betragtede
ved det poetisk seet Deilige: Lyseblaae, og Ding Dang Klokke
Klang befordre det Mythiske langt bedre end nogen Fritænker,
thi Fritænkeren udsiger, at Christendommen er Mythe, den
naiv-orthodoxe Digter afskyer dette og hævder Christendom-
mens historiske Virkelighed — i phantastiske Vers. Den der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free