Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
derfor opgiver han den ikke; thi det falder ham da aldrig ind,
at Christendommen skulde være indkommen i Verden for at
skade Menneskene; den bliver ham bestandigt ærværdig Han
slipper den ikke, og sukker han end mismodigt: gid jeg aldrig
var opdragen i denne Lære, han slipper den ikke. Og Mismodet
bliver Veemod, at det jo næsten maa være tungt for Christen-
dommen, at Sligt kunde hændes; men han slipper den ikke.
Tilsidst maa Christendommen dog gjøre det godt for ham. Til-
sidst, ja, det er ikke: lidt efter lidt, det er meget Mindre og dog
uendeligt meget Mere. Men kun sjudskevorne Mennesker slippe
hvad de engang have faaet et absolut Indtryk af, og kun usle
Sjele aagre foragteligen med den egne Lidelse ved at have den
elendige Profit af den: at kunne forstyrre Andre, at blive sig
selv vigtige ved den nedrigste af al Anmasselse: at ville for-
mene Andre at finde Trøst, fordi man ikke selv fandt den. Er
der i vor Tid Nogen, hvem Christendommen forstyrrer, hvad
jeg ikke betvivler og hvad saktisk lader sig bevise: Eet kan man
fordre af ham — han tie; thi hans Tale er ethisk seet et Røver-
overfald, og i Følgerne endnu værre, fordi det her ender med:
at begge Jntet have, baade Røveren og den Overfaldne·
Saa lidet som Christendommen kom ind i Verden i Men-
neskehedens Barndom, men i Tidens Fylde: saa lidet passer
Christendommen i sin afgjørende Skikkelse for enhver Alder.
Der er Livs-Momenter, som fordre Noget, hvilket Christendom-
men reent ligesom vil undlade, Noget, som i en vis Alder fore-
kommer Mennesket det Absolute, skjøndt det samme Menneske
i en ældre Alder seer dets Forfængelighed At tylde Christen-
dom i et Barn lader sig ikke gjøre, thi det gjelder bestandigt,
at ethvert Menneske kun fatter hvad han har Brug for, og Barnet
har ingen afgjørende Brug for Christendommen Loven er
bestandigt denne, hvilken Christendommens Indtræden i Verden
ved det Forudgaaende betegner: Jngen begynder med at
være Christen, Enhver bliver det i Tidens Fylde —
hvis han bliver det. En streng christelig Opdragelse i Chri-
stendommens afgjørende Bestemmelser er et meget voveligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
