Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Judlcdning.
Bfte nok føres der i Verden mellem Mand og Mand
Klage over Utroskab og Troløshed, og ofte nok ligger det Ko-
miske kun altfor nært: at Forholdet ikke er Forskjellighedeiis,
men et destovcerre tro Gjenbillede af den gjensidige Lighed,
at det er tvende Forandrede, der i ny Misforstaaelse vedblive
at forholde sig til hinanden den ene som den anden-3 Anklager,
istedenfor afsides at anklage sig selv og finde Forstaaelsen. Hvor
Meget nemlig end eet Menneske og med hvor megen Ret fore-
kaster et andet Menneske Utroskab, Foranderlighed, Ustadigl)ed:
han vogte sig dog for at forklare sin egen Ustadighed deraf; thi
dermed angiver han jo sig selv som Den, der har Loven for sin
Existents uden for sig selv; men hvad er Foranderlighed Andet?
Er det sandt, at Tiden forandrer Alt — det Foranderlige, saa
er det ogsaa sandt, at Tiden aabenbarer, hvo det var, der ikke
forandrede sig. Jstedenfor Klage og Anklage og Mellemvcerende
og Dom i Sagen har da ethvert trofast og sluttet Menneske den
Opreisning i Vente, at det andet Eftersyn i Tiden vil vise, om
han var utro og om Anklagen for Utroskab havde Magt til at
forandre ham eller ikke. Det er ironisk nok, at stundom Den,
der øieblikkeligt anklagede en Anden, i Eftersynets Øieblik
næsten kunde ønske, at Anklagens Hidsighed havde havt den
modsatte Virkning af hvad man dengang ønskede, fordi det nu
viser sig, at den Anklagende var Den, der forandrede sig, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
