- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
15

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

og det burde man dog oppebie, ikke saa meget for Meningens
som for Forstaaelsens Skyld. Det Næste altsaa; nu det behøves
ikke, naae man taler i Tidens Navn, thi Tiden, saaledes abstrakt
forstaaet, er en høist ligegyldig Magt, den kommer saa vist
nok godt fra det, selv om ingen Yngling er bekymret paa dens
Vegne. Men de enkelte Mennesker, der jo hver skulle have sin
Tid? For de enkelte Mennesker kommer der jo et Næste, Efter-
sætningen efter den glimrende Forsætning — Ungdommens
lykkelige Dage, da man selv var Tidens Fordring. Altsaa dette
Næste; og jo knappere Tiden tilmaales de Ældre, desto hurtigere
kommer jo dette Næste over En, og desto længere bliver Efter-
sætningen, og desto kortere bliver den Smule Forsætning, som
man har forstaaet, hvis den ikke bliver til slet Jntet, da det bliver
umuligt at forstaae den sammen med Eftersætningen. J Sand-
hed en glimrende Begyndelse med den nye Tidsregning! Det
kan man kalde ikke at begynde med Intet men hellere at Begyn-
delsen endte med at blive til Jntet. Jkke Pandoras Æske kunde
indeholde saa mange Ulykker og saa megen Elendighed, som
der er skjult i det lille Ord: Tidens Fordring. Hver Den, der
har leflet med dette Ord, han tage Skade for Hjemgjeldz han
kan jo ikke klage over Tidens Fordring, naar han selv har udfor-
dret den! Og dog vil man ikke forstaae det Næste. Bekymret for
sig selv at lade sig veilede, i Inderlighed og med Beundring
at glædes ved den Ældre, naar han bliver sig selv tro, at opbygges
ved de 50 Aars trofaste Tjeneste, at forstaae langsomt, at lære
af den Høiærværdige, af hvem man lærer noget Andet end af
Øieblikkets Eminentser: til saaledes at lære det Menneskelige
og at forsage det Umenneskelige, dertil synes man ikke at have
Taalmodighed. Men skulde det ogsaa kunne være Tidens For-
dring? Ja, er det ikke Tidens Fordring, saa er det dog den Magts,
der er høiere end Tidens, thi det er Evighedens; er det ikke Men-
neskenes, saa er det Gudensz er det ikke Ynglingens, saa er det
den Gamle af Dages! Og er det vel Troskab kun umenneskeligt
at fordre Troskab; og er det vel Troskab at love meget Mere
end noget Menneske kan holde; og ligger det Comiske ikke stun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free