Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
som man siger om Ægteskaber, en god Forstaaelse mellem denne
Forfatter og en Læseverden. Det er glædeligt at tænke derpaa,
det er velgjørende for En selv at tale derom, om end Talen
kunde være forskjellig og atter i sin Forskjellighed netop udvise
Forskjellen mellem denne Forfatters Livs-Anskuelse og en mere
mærket religieus Anskuelse. En stærkt religieust Begeistret vilde
ene samle sin Opmærksomhed paa Forfatterens Troskab mod
sig selv, og, beundrende, Jntet høre om en Læseverdens Forhold,
Jntet om Verden, hverken om dens Bifald eller dens Mishag;
han vilde udbryde: ,,herligt; her er Noget at lære, ja ethvert
Menneske, hvad enten han er Forfatter eller ikke, kan lære heraf ;
thi af det AlmenesParadigmatiske kan ethvert Menneske lære,
og Troskab mod sig selv er det Almene-Paradigmatiske!" Han
vilde ikke sige: kun tyve Aar, men: i tyve Aar! Men da vilde
vel hine Fortællingers Forfatter, hvis jeg tør tillade mig at
gjøre ham til Censor, medens jeg underkaster mig den Examen
at vise, hvorledes og hvad jeg har lært af ham, han vilde for-
mane den Begeistrede ikke at overspringe Livets Møisomme-
lighed, ikke at lade haant om Lykkens Opmuntringer til For-
tjenestenz han vilde vel ·minde om, hvad der maaskee lader sig
betegne ved et tidligere brugt Udtryk, at ,,Veien gaaer over
Sukkenes Bro"-k), og da atter lade sin ,,Sagtmodighed vorde
vitterlig« i Resignationens stille Glæde over Livet, der jo netop
her paa en saa skjøn Maade viser, at det er, som vi lære det i
Fortællingerne, ja at det endog er bedre, at ikke blot Alt nok
efterhaanden bliver godt igjen, men at det var og blev godt.
Og dog skulde maaskee hiin begeistrede Religieuse, hvor villigt
han end underkastede sig Veiledningen og tog mod Belærelsen,
atter vende tilbage til sin Betragtning, der jo ikke overseer Li-
delser, ikke letsindigt haaber paa Verden, men religieust vil,
at Lykke og Ulykke skal betyde lige meget o: lige Lidt, og det
Religieuse ikke have Betydning ved og med noget Andet, men
absolut Betydning i sig selv.
M) Cfr. Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet af S.Kierkegaard.
Kjøbenhavn 1838.
S. Kierkegaard v111. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
