Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
den Streg, Tegneren henkaster, over hvilken han tegner Figuren:
Tegningen selv er Frembringelsen, medens Grunden blot for-
hindrer, at det ikke for Øiet seer ud som svævede det Tegnede i
Luften. Her derimod grunder Novellen universellere i et Noget,
der er væsentligere end selve Frembringelsen, medens Frem-
bringelsen dog kun vil give Gjenskinnet Som Forudsætning har
Novellen Tidsalderens særlige Totalitet, og Fremstillingen er
dennes Reflex i det huslige Liv; efter Fremstillingen vender
Tanken igjen tilbage til Tidsalderens Totalitet, som nu aaben-
baret ogsaa i denne Reflex. Men Tidsalderen selv har For-
fatteren (ifølge Forordet) ikke villet fremstille; hans Novelle
ligger i Midten mellem Tidsalderens forudfatte Eiendommelig-
hed, og den nu ved Fremstillingen i Refleer belyste.
Loven for den æsthetiske Kritik vil derfor ikke være den:
om nu en saadan Pige som Claudine, en Mand som Lusard,
Dalund o. s. v. ikke kunde forekomme i vor Tid. Hvilken Urime-
lighed; det Forskjelligste kan jo forekomme i enhver Tid; der
kan jo f. Ex. i vor Tid leve en Mand, om hvem man maa sige, -
at han egentligen hører hjemme i Middelalderen, eller i Græ-
kenland. Nei Kritikens Spørgsmaal er: maa en saadan Pige
som Claudine væsentligen forekomme netop i den Tidsalder.
— Saaledes ogsaa med Hensyn til anden Deel. Spørgsmaalet
er ikke, om en saadan Pige som Mariane kunde have levet i
Revolutionstiden, tænkt og følt og handlet som hun gjør; men
Spørgsmaalet er: maa en saadan qvindelig Figur væsentligen
forekomme i Nutiden.
Æsthetisk betragtet udvikler Forfatteren vistnok netop i
anden Deel sit Mesterskab i Fremstilling og Skildring, sin Iagt-
tagelses-Evne, sin ved Ligevægt ophøiede Troskab i Gjengivelse
af Virkelighed, der han veed at conservere selv det Skrøbeligste
og Ubetydeligste saaledes, at det netop bliver hvad det er, selv
Trivialitet og Raahed, med en saadan Sandhed, at det netop
derved faaer en Interesse. Selv den ubetydeligste Biperson
i anden Deel, hvor der da overhovedet ingen betydelig Person-
lighed er, staaer saa levende for En, bliver saa gjennemsigtig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
