Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
den væsentligen Dannede, kløgtig paa Livet og dog næsten
aandløs, leflende først og sidst. Hendes Charakteer-Opfattelse
kan ikke blive anden end denne blandede Bekjendtgjørelse, fordi
hun ingen Væsentlighed har, og hendes Udvorteshed derfor
maa beskrives ved at optælle nogle Egenskaber. Den braverende
Virtuositet fuldender sig selv og vender tilbage i sig selv i den
Selvtilfredshedens Indbildning, at hun er som en Kone af Ver-
den bør være, hvorfor hun stolt og rolig tør vove Noget i Tillid
til sit Rygte. Og dog er hendes Væsen netop i dybere Forstand
Tvetydighed, thi som en Apostel (Jacob) omtrent siger det:
Hjertets Reenhed er at ville Eet. Selv Madame W. i første
Deel er i en vis Forstand mindre tvetydig.
Beundringsværdigt er det Mesterskab, hvormed Forfatte-
ren veed at haandtere en saadan glimrende og gøglende Skrøbe-
lighed, saa man bestandigt faaer Indtrykket af en digterisk-vir-
kelig Skikkelse; fremdeles den Lethed, med hvilken de combis
nerede Situationer ere opfundne, den Naturlighed, med hvilken
Eontinuerlighedens Traad drager sig derigjennem-M bestandigt
«·) Saaledes for blot at anføre et Exempel: Scenen iCommerceraadens
Huus, da Lusard træt af at høre paa Fruens Bravour-Musik trækker sig til-
bage iCabinettet for at tale med Etatsraad Dalund. Den veemodige Hygge-
lighed, der nu hviler over de tvende Erindrende, der samtale om Fortiden
— indtil Arnold, da Musikken er forbi, henimod Slutningen af Samtalen
uden at ane Noget sætter sig bag den aabent staaende Dør og bliver Vidne
til Samtalen, hvorpaa Fruen og Hofjunkeren komme til — og Nutidens
Conversation begynder. Hvilken Virkelighedens Illusion, thi jeg troer ikke,
at selv den vanskeligste Kritiker her skulde kunne finde en Vanskelighed, en
Indvending, at der var Noget, der ikke saaledes foregik for Ens Øine, at det
er som havde man selv seet det. Og dog hvilken Sindrighed i Planen: paa
den Maade at bringe de tvende Tidsaldere sammen! J Cabinettets Fortrolig-
hed lever Fortiden og gjenleves i Erindring; og Uden om, i Salen, som er
den omgivende Jndfatning, er Nutiden hoirostet, ja endog ifærd med at
offentliggjore Cabinettets Hemmelighed i sin prostituerende Ugenerethed·
Som det siges om den fuldendte Rytter, at han ftyrer den fnysende Ganger
paa en Sytraad, saa det for Øiet seer skuffende ud som havde Hestens uhyre
Kraft Overmagten, medens denne Tilsyneladelse ikke blot er en Tilfyne-
ladelse men netop Udtrykket for, at Rytteren absolut har Magten: saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
