Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Andet end sin Idee, men Raahed vilde den mindre kunne
sigtes for, netop fordi den dog har eet Hensyn. Den, der, hvor
meget end hans Stræben er vendt ud efter, dog væsentligen
er indadvendt, fordi han er i en væsentlig Lidenskab, der for-
holder sig til en Jdee, han er aldrig raa. En Orkan, et Jord-
skjælv, Elementernes Rasen er ikke hvad man kalder raa Luft;
skulde man definere denne, da maatte man vel sige: den er den
uhyggelige Charakteerløshed Saaledes ogsaa i Jndividernes
Verden, tages den væsentlige Lidenskab bort, det ene Hensyn,
og Alt bliver en ubetydelig Udvorteshed uden Charakteer, faa
er Jdealitetens rindende Væld standset, Samlivet bliver stille-
staaende Vand, og dette er Raahed. Reent dialektisk ere For-
holdene disse, og lad os dialektisk gjennemtænke dem uden
Hensyn til nogen bestemt Tid. Naar Jndividerne (hver især)
væsentligen i Lidenskab forholde sig til en Jdee, og derpaa i
Forening væsentligen forholde sig til den samme Jdee: saa er
Forholdet det fuldendte og normale. Forholdet er individuelt
udsondrende (hver har sig selv for sig selv) og ideelt forenende. ·
J den væsentlige Jndadvendthed er den blufærdige Undseelse
mellem Mand og Mand, der forhindrer raa Nærgaaenhedz
i Samdrægtighedens Forhold til Ideen er den Ophøiethed,
der atter glemmer de Enkeltes Tilfældighed over det Hele. Saa-
ledes komme Jndividerne aldrig hinanden for nær i bestialsk
Forstand, netop fordi de ere forenede paa ideel Fjernhed. Ud-
sondringens Samdrægtighed er den vel instrumenterede fulde
Musik. Derimod, skal Jndividerne blot en masse (altsaa uden
den individuelle, indadvendte Udsondring) forholde sig til en
Idee: saa faae vi Voldsomhed, Ustyrlighed, Toilesloshedz men
er der ingen Jdee for Jndividerne en masse-, og heller ingen
individuelt udsondrende væsentlig Jndadvendthed: saa har vi
Raahed. Den sphæriske Harmonie er Eenheden af, at hver
Klode forholder sig til sig selv og til det Hele. Tages et af For-
holdene bort, saa har vi Chaos. Men i Jndividernes Verden er
Forholdet ikke alene det Constituerende, og derfor gives der to
Former. Tages Forholdet til sig selv bort, saa har vi Massens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
