Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
at nedsætte Comiteer og Eomiteer, saa længe der dog endnu
bestandigt er en Mængde, der med fuld Lidenskab vil, hver især,
være dette Bestemte, han skal være ; men tilsidst ender det med,
at hele Tidsalderen bliver en Comitee. Det er ikke Faderen,
der i Harme samler sin faderlige Myndighed i en eneste For-
bandelse, ikke Sønnen, der trodser, en Adskillelse der dog maaskee
kunde ende i Forsoningens Inderlighed, nei Forholdet er saa-
dan upaaklageligt, thi det er snarere ifærd med at ophøre, fordi
de ikke væsentligen forholde sig til hinanden i Forholdet, men
Forholdet er blevet et Problem, hvor Parterne ligesom i et
Spil passe paa hinanden, istedenfor at forholde sig til hin-
anden, tæller, som man siger, hinanden Forholds-Yttringen i
Munden, istedenfor Forholdets resolute Hengivelse; thi det
gaaer en Tidlang med at Flere og Flere maae renoncere paa
det stillere Livs beskedne, men dog saa fyldige og gudvelbehagelige
Opgaver, for at realisere noget Høiere, for i et høiere Forhold
at tænke over Forholdene, men tilsidst bliver hele Generationen
en Repræsentation — der repræsenterer . . . ja det er ikke godt
at sige hvem; der tænker over Forholdene . . . ja det er ikke godt
at sige for hvis Skyld. Det er ikke en opsætsig Ungdom, der
dog skjelver og hæver for Skolemesteren, nei snarere er For-
holdet en vis Ligelighed i gjensidig Udvexling mellem Lærer
og Discipel om, hvorledes en god Skole bør indrettes. Det at
gaae i Skole betyder ikke at skjælve og bæve, betyder ei heller
ene og alene at lære, men betyder tillige næstendeels at være
interesseret i det Problem om Skole-Underviisningen. Adskil-
lelsens Forhold mellem Mand og Qvinde brydes ikke i formaste-
lig Tgilesloshed, ingenlunde, Sommeligheden iagttages saa-
ledes, at der bestandigt om den leslende ,,uskyldige« Grændse-
strids enkelte Yttring maa siges, at den er en Ubetydelighed.
Hvad maatte man nu kalde et saadant Forhold? Jeg tænker
en Spænding, men vel at mærke ikke en Spænding, der stram-
mer Kraften til en Katastrophe, men en Spænding, hvori Til-
værelsen asmattes, Fyrigheden, Begeistringen, Jnderligheden
tabes, der gjør Afhængighedens Lænke og Herredømmets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
