Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Man vil ikke have Udmærkelsen styrtet, ingenlunde, men hvis
man paa samme Tid kunde avancere en Viden om, at den er
en Indbildning — faa vilde man beundre. Man vil lade hele
den christelige Terminologie bestaae, men underhaanden være
vidende om, at der ikke skal tænkes noget Afgjørende derved.
Og man vil være angerlos, thi man nedriver jo Jntet. Man
vilde ligesaa lidet have en vældig Konge som en energisk Fri-
heds-Helt, eller en religieus Befuldmægtiget, nei man vil al-
deles uskyldigt lade det Bestaaende bestaae, men i en reflek-
teret Viden være mere eller mindre vidende om dets Ikke-
Bestaaen. Og saa vilde man være stolt i den Indbildning, at
dette er Jronie, ret som var den sande Jroniker ikke netop den
skjult Begeistrede i en negativ Tid (ligesom Helten er den aaben-
bart Begeistrede i en positiv Tid), ret som var den sande Iro-
niker ikke Offrende, da jo dog hiin Stormesteren endte med
at blive straffet paa Livet.
Reflexions-Spændingen constituerer sig tilsidst til Princip,
og som i en lidenskabelig Tid Begeistring er det enende ,
Princip, saaledes bliver i en lidenskabslgs og meget reflek-
terende Tid Misundelse det negativt-enende Princip.
Dette maa dog ikke strax forstaaes i ethisk Betydning som en
Sigtelse, nei, Reflexionens Jdee, hvis man kan tale faa, er Mis-
undelse, og Misundeler er derfor en dobbelt, er den selviske
i Jndividet og da atter Omgivelsens mod ham. Reflexionens
Misundelse i Jndividet forhindrer den pathetiske Afgjørelse i
ham; og er det da næsten som vilde det lykkes ham, saa standser
Omgivelsens Reflexions-Modftand ham. Reflexionens Mis-
undelse holder Villien og Kraften ligesom i Fangenskab. Først
maa da Jndividet gjennembryde Fængflet, hvori den egne
Reflexion holder ham, og naar saa det er lykkedes, staaer han
endnu ikke i det Frie, men i den store Fængsels-Bygning, som
Omgivelsens Reflexion danner, og har ved ReflexionssForholdet
i sig atter et Forhold til denne, som kun religieus Inderlighed
kan frigjore ham fra, selv hvormeget han end gjennemskuer
Forholdets Usandhed. Men at det er et Fængsel, hvori Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
