Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
og sin Betydning. Flere og flere Enkelte ville da i Jndolentsens
Blodagtighed aspirere til at blive Ingenting — for at blive
Publikum, dette abstrakte Hele, der er dannet paa den latter-
lige Maade, at Participanten er Trediemand. Denne dvaske
Mængde, som Intet selv forstaaer og Jntet selv vil gjøre, dette
Gallerie-Publikum søger nu Tidsfordriv, og hengiver sig da
til den Indbildning, at Alt hvad Nogen gjør, skeer, for at det
kan faae Noget at snakke om. Dvaskheden sidder fornemt med
Benene overkors, og Enhver, der vil arbeide, Kongen og Em-
bedsmanden og Folkets Lærer og den dygtigere Journalist og
Digteren og Kunstneren, Alle blive ligesom spændte for, for
at slæbe denne Dvaskhed frem, der fornemt troer, at de andre
ere Hestene. Vilde jeg tænke mig dette Publikum som en Person
(thi om end og enkelte Bedre momentviis høre til Publikum,
de have dog i sig selv en organiserende Concretion, der holder
dem fast, selv om de ikke vinde Religieusitetens Høieste) saa
vilde jeg nærmest tænke paa en eller anden romersk Keiser, en
stor velnceret Figur, der lider af Keedsomhed, og derfor blot
ønsker Latterens Sandsepirring, thi Vittighedens guddommelige
Gave er ikke jordisk nok. Saa slendrer da til Afvexling denne
Person omkring, mere dvask end ond, men negativ herskesyg.
Enhver, der har læst Oldtidens Forfattere, veed, hvor mange
Ting en Keiser kunde hitte paa, for at forkorte Tidem Saa
holder da Publikum sig en Hund for Morskabs Skyld. Denne
Hund er den literaire Foragtelighed. Viser der sig nu en Bedre,
maaskee endog en Udmærket, saa hidses Hunden paa, og Mor-
skaben begynder. Den bidske Hund river ham i Kjoleskjøderne,
tillader sig alle uvorne Kaadheder — indtil Publikum bliver
keed deraf og siger: nu kan det være nok. Da har Publikum
nivelleret. Den Bedre, den Stærkere er mishandlet, — og
Hunden, ja den bliver ved at være en Hund, som Publikum selv
foragter. Der nivelleredes altsaa ved et Tredie, Jntethedens
Publikum nivellerede ved et Tredie, som ved sin Foragtelighed
allerede var mere end nivelleret og mindre end Intet. Og
Publikum er angerlgst, thi det er jo ikke Publikum — det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
