Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
var forbi, naar Tausheden indtraadte, saa var der dog Noget
at erindre, Noget at tænke paa, medens man tier, medens en
ny Slægt taler om ganske andre Ting. Men Snakken gruer for
Taushedens Øieblik, der vilde gjøre Tomheden aabenbar.
Hvad der viser sig som Loven i Forhold til digterisk Frem-
bringelse, det Samme er ogsaa, idet mindre Forhold, Loven
for ethvert Menneskes Liv i Omgang og Dannelse. Enhver, der
primitivt oplever Noget, oplever tillige ved Idealiteten Mulig-
hederne af det Samme og Muligheden af det Modsatte. Disse
Muligheder er hans digteriske lovlige Eiendom. Hans egen
private personlige Virkelighed derimod ikke. Hans Tale, hans
Produceren er saaledes netop baaren af Tausheden. Hans
Tales, hans Producerens ideale Fuldendthed vil correspondere
med Tausheden, og Taushedens absolute Udtryk vil være, at
Idealiteten indeholder den qualitative modsatte Mulighed.
Saasnart den Producerende maa priisgive sin egen Virke-
lighed, dens Facticitet, saa er han ikke væsentligen productivz
hans Begyndelse vil være hans Ende, og det første Ord allerede
være en Forsyndelse mod Idealitetens hellige Undseelse. En
saadan digterisk Frembringelse er derfor ogsaa, æsthetisk bur-
deret, en Art privat Snaksomhed, og er let kjendelig paa, at den
ikke har sin Modsætning hos sig i Ligelighed. Thi Idealiteten
er Ligelighed mod det Modsatte. Den, der f. Ex. ved at blive
ulykkelig blev productiv, hvis han virkelig indviedes ved Ideali-
teten, han vil med samme Forkjerlighed producere det Lykkelige
som det Ulykkelige. Men Tausheden, hvormed han slutter af
mod sin egen personlige Virkelighed, er netop Betingelsen sor
at vinde Idealiteten, ellers vil han, trods alle Forsigtigheds-
Midler med at forlægge Scenen til Asrica o.s.v., dog være
privat kjendelig i sin eensidige Forkjerlighed Thi en Forfatter
maa jo have sin private Personlighed som enhver Anden, men
denne skal være hans ackmapz og som man spærrer Indgangen
i et Huus ved at stille to Soldater med korslagte Geværer: saaledes
danner Idealitetens Ligelighed ved de qvalitative Modsætningers
dialektiske Kors den Spærring, der gjør enhver Adgang umulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
