Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
disses Øine har tabt Forførelsens Tryllerie, saa de altsaa ikke
blot kunde magte den, men i den høieste Begeistring ligesom
ødsle med den, nøiet med den uendelige Begeistrings Tilfreds-
stillelse, thi netop fordi det er mod Klogskab, vil en saadan Be-
geistrings Handling aldrig blive iøinefaldende Socrates var
saaledes ingen umiddelbar begeistret, han var tvertimod klog
nok til at indsee, hvad han skulde gjøre for at blive frifunden,
men han forsmaaede at handle derefter, ligesom han forsmaaede
den tilbudne Tale. Netop derfor har hans Heltedød intet iøine-
faldende, selv i Døden fortsætter han sin Jronie ved at stille
den Opgave for alle Kløgtige: om han dog virkeligen skulde
have havt den Klogskab, siden han gjorde det Modsatte. Det
er paa dette Punkt, Klogskaben bliver hængende i den egne og
en Omverdens Reflexions-Dom, den frygter, at Handlingen
mod Klogskab skal forvexles med Handlingen uden Klogskab.
Den umiddelbare Begeistring kjender ikke denne Fare, derfor
maa der den høieste Begeistrings impetus til for at trænge igjen-
nem. Og denne høieste Begeistring er ikke rhetorisk Snik Snak
om en høiere og endnu høiere og een allerhøieste, den er kjende-
lig paa sin Kategorie: at den handler mod Forstanden. Den
umiddelbare Godmodighed kjender saaledes heller ikke til den
Reflexionens Fare, at Godmodighed kunde forvexles med
Svaghed, netop derfor maa der, efter Reflexionen, en religieus
impetus til for at gjøre Godmodigheden flot·
Da jeg første Gang læste Novellen igjennem var jeg af den
Formening, at det dog maaskee havde været rigtigere af For-
fatteren at give den en anden Titel mere i Hverdagshistoriens
Aand, fordi Tidsalderens Reflex i Fremstillingen ikke ret vilde
blive mig tydelig. Senere har jeg sorvisset mig om det Mod-
satte, og havt en baade rigelig og mig saa kjær Leilighed til at
beundre Forfatterens Sindrighed· Min Stilling kan da ikke
blive en travl Critikers, der efter i en Hast at have bladet lidt
i en Bog i et Anfald af Godmodighed griber Pennen for at
henlede Andres Opmærksomhed paa Bogen. Jeg har tvertimod
oftere selv læst den igjennem, og ønsker, at den ærede ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
