Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
skjøndt denne lille Bog (Leilighedstale kan den kaldes, uden dog at have
Leiligheden, som gjør Taleren og gjør ham myndig, eller Leiligheden, der
gjør Læseren og gjør ham lærende) i Virkelighedens Forhold er som
en Indbildning og liig en Drøm om Dagen: er den dog ikke uden Tillid og
ikke uden Haab om Opsyldelsen. Den søger hiin Enkelte, til hvem den ganske
giver sig hen, af hvem den ønsker at modtages som var den opkommen i hans
eget Hjerte ; hiin Enkelte, hvem jeg med Glæde og Taknemlighed kalder min
Læser; hiin Enkelte, der i Villighed læser langsomt, læser gjentagent, og
som læser høit — for sin egen Skyld. Finder den ham, da er Forstaaelsen
fuldkommen i Adskillelsens Fjernhed, naar han beholder den og Forstaaelsen
for sig selv i Tilegnelsens Inderlighed.
Naar en Qvinde forarbeider et Klæde til helligt Brug, da virker hun
hver en Blomst, om muligt, skjøn som Markens Deilige, hver en Stjerne,
om muligt, funklende som Nattens Blink; da sparer hun Intet, men anbringer
det Kostbareste, hun eier; da sælger hun hver en anden Fordring til Livet
for at kunne kjøbe den uafbrudte Dagens og Nattens beleilige Tid til sit
eneste, sit elskede Arbeide. Men naar da Klædet er færdigt og anbragt efter
sin hellige Bestemmelse: da bedrøves hun inderligen, om Nogen saae feil
og saae paa hendes Kunst istedenfor paa Klædets Betydning, eller saae feil
og saae en Mangel istedenfor at see paa Klædets Betydning. Thi den hellige
Betydning kunde hun ikke virke ind med i Klædet, hun kunde og ikke sye den
paa som en Prydelse mere. Denne Betydning ligger nemlig i Betragteren
og i Betragterens Forstaaelse, naar han, i Adskillelsens uendelige Fjernhed,
over sig selv og over sit eget Selv har uendeligt glemt Syersken og hvad
hendes er. Det var tilladeligt, det var sømmeligt, det var Pligt, det var en
kjær Pligt, det var Glædens Høieste for Syersken at gjøre Alt for at gjøre
Sit; men det var en Brøde mod Gud, en krænkende Misforstaaelse mod den
stakkels Syerske, om Nogen saae feil og saae hvad der kun kan være med for
at oversees, hvad der kun kan være med —- ikke for at tildrage sig Opmærk-
somheden, men tvertimod for at Savnet deraf ikke skal forstyrrende tildrage
sig Opmærksomheden
S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
