- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
137

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

137

Meningen derfor tydeligere, hvis Salomo havde sagt: der
var Tid til Alt, Alt havde sin Tid, for at vise, at han som
Olding taler om det Forbigangne, og at han egentligen ikke
taler til Nogen, men med sig selv. Thi Den, der taler om det
Menneskelige, der forandres iAarene, han maa jo nøie agte paa
og angive, i hvilken Alder han selv er, til hvem han taler; og
den Viisdom, der angaaer det Foranderlige og Timelige i et
Menneske, maa man jo som alt Skrøbeligt omgaaes i Forsig-
tighed, at den ikke gjør Skade. Kun det Evige passer altid og
er altid, er altid sandt, angaaer ethvert Menneske, i hvilken
Alder han er; det Foranderlige er, og er forandret, naar det
har været, og derfor er Talen derom nnderlagt Foranderlig-
hed. Hvad der sagt af Oldingen om det Forbigangne kan være
Viisdom, det vilde vel i Ynglingens eller i Mandens Mund,
sagt om det Nærværende, være Daarskab: Ynglingen skulde
ikke kunne forstaae det, og Manden skulde ikke ville-» forstaae
det. Allerede den lidet Ældre kan være ganske enig med Salomo
i at sige: der er Tid til at dandse af Glæde, og hvorfor kan han
være enig med ham? Fordi Dandsens Tid for ham er forbi,
og han altsaa taler om den som om noget Forbigangentj Og
hvad enten han i hine Dage, da Ungdommen var der og Dand-
sens Lyst, græmmede sig, at det blev ham negtet, eller han
glad gik til Dandsens Indbydelse: den lidet Ældre vil dog sige
med Rolighed: der er Tid til at dandse. Men for Ungdom-
men er det at turde ile til Dandsen og det at skulle sidde fangen
hjemme to saa forskjellige Ting, at det ikke falder Ungdom-
men ind at sætte dem sammen i Ligelighed og sige: der er Tid
til det Ene og Tid til det Andet. Et Menneske forandres i
Aarene, og hver Gang noget Afsnit er tilbagelagt, da taler
han ligeligt om dettes forskjellige Indhold, men deraf følger
ikke, at han er bleven visere; thi dermed er kun sagt, at han er
forandret. Maaskee er der nu Noget, der uroliger ham paa
samme Maade som Dandsen uroligede Ynglingen, der beskæf-
tiger ham paa samme Maade som Legetoiet beskæftiger Barnet.
Saaledes forandres et Menneske i Aarene, Oldingen er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free