Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
end vedbliver at rase, bliver aldrig Anger, hvor formørket end
Sindet bliver; dens Graad, hvor hulkende den end er, bliver
aldrig Angerensz dens Taarer ere uden velsignende Frugtbarhed,
som de vandtomme Skyer, som Jlingens Krampetraekning· Der-
imod, dersom et Menneske paadrog nogen svcerere Skyld, men
ogsaa forbedrede sig, og stadig fra Aar til Aar gik frem i det Gode:
det er vist, at han fra Aar til Aar med større Inderlighed, alt
som han gaaer frem i det Gode, vil angre hiin Skyld, fra hvilken
han dog Aar efter Aar i timelig Forstand fjerner sig mere og
mere. Thi vel er det saa, at Skylden maa staae levende for et
Menneske, hvis han i Sandhed skal angre ; men netop derfor er
den øieblikkelige Anger saa mislig og ingenlunde at haabe paa,
fordi det maaskee ikke er Bekymringens Inderlighed, der stiller
Skylden saa levende frem, men kun den øieblikkelige Fornem-
melse. Fortrydelsen er da selvisk, sandselig, sandselig-stærk i
Øieblikket, ophidset i Udtrykket, utaalmodig i de meest modsatte
Overdrivelser — og er netop derfor ikke Anger. Den pludselige
Anger vil samle al Sorgens Bitterhed i eet Drag — og saa ·
afsted; den vil bort fra Skylden, bort fra hvert et Minde om den,
styrkende sig ved den Indbildning, at det er for ikke at sinkes i
det Gode; den vil, at naar nogen Tid er gaaet, Skylden da
ganske skal vcere glemt — og atter dette er Utaalmodighed. En
sildig pludselig Anger vil da maaskee gjøre det aabenbare, at
den første pludselige Anger ikke havde havt sand Inderlighed
Det skal jo være hændt, at et Menneske, der ved sin Misgjerning
hjemfaldt til Lovenes Straf, at han, efterat have lidt denne,
forbedret vendte tilbage til det borgerlige Samfund; han gik
da til et fremmed Land, hvor han ikke var kjendt, hvor han blev
kjendt for sin retskafne Vandel· Alt var glemt; da kom der en
Flygtning, der kjendte den Anseete som sin Ligemand fra hine
elendige Dage. Det var en forfærdelig Erindring at møde, en
DødsenssAngst, at gyse ved den i Forbigaaende, endog taus
raabte den med høi Røst, indtil den ved hiin nedrige Flygtnings
Stemme kom til Orde: da greb Fortvivlelsen pludseligen Den,
som dog syntes frelst, og den greb ham netop fordi Angeren var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
