Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
glemt, fordi den borgerligt Forbedrede dog ikke var saaledes Gud
hengiven, at han i Angerens Ydmyghed mindedes, hvorledes
han havde været. Thi i timelig og sandselig og borgerlig Forstand
er dog ogsaa Angeren Noget, som kommer og gaaer i Aarene,
men i evig Forstand er den en stille daglig Bekymring. Det er
evigt usandt, at Skylden bliver en anden, selv om der hengik
et Aarhundrede; at sige noget Saadant er at forvexle det Evige
med hvad det Evige mindst ligner, med menneskelig Glemsomhed.
Vil Nogen frækt og formasteligt af den Grund forkynde Aflad
fra det Gode, fordi jo Alt engang er forspildt; da er dette Ugude-
lighed, der vil forøge Skylden ved ny og ny Skyld. Thi lader
os vel betænke dette: Skylden forøges dog vel ikke derved, at
den forekommer den Forbedrede sørgeligere og sørgeligere. Det
er ei heller Vinding, at Skylden ganske er glemt, det er tvert-
imod Tab og Fortabelsez men det er Vinding, at vinde Inder-
lighed til inderligere og inderligere at fortryde Skylden. Det er
ikke Vinding: at mærke paa sin Glemsomhed, at man bliver
ældre; men vel er det Vinding, om Nogen ved Fortrydelsens
Forandring fra Inderlighed til Jnderlighed mærkede, at han
blev Ældre Man skal kunne tælle et Træes Aar ved at see paa
Barken: sandelig man kan ogsaa paa Angerens Inderlighed
kjende et Menneskes Alder i det Gode. Der er en Fortvivlelsens
Kamp, den strider —- med Følgernez Fjenden angriber bestandigt
bagfra og dog skal den Stridende gaae fremad: naar saa er, er
Angeren endnu ung og svag. Der er en Angerens Lidelse, den
bærer Straffen vel ikke utaalmodig, men dog hvert Øieblik
krympende sig under den: naar saa er, er Angeren endnu ung
og svag. Der er en stille søvnløs Sorg ved Forestillingen om det
Forspildtez den fortvivler ikke, men i daglig Græmmelse hviler
den sig aldrig: naar saa er, er Angeren endnu ung og svag. Der er
en møisommelig Fremgang i det Gode, den er som Dens Gang,
hvis Fødder ere hudløsez den er villig nok, den vilde gjerne
gaae hurtigt, men den har lidt Skade paa Frimodigheden,
Smerterne gjøre dens Gang usikker og piinlig: naar saa er,
er Angeren endnu ung og svag. Men naar der dog gjøres sikkrere
10·’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
