Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Fortrolighed; en Alvidende, som igjen i dette Menneskes sidste
Øieblik vil huske denne Time: hvad dette Menneske betroede ham
og hvad dette Menneske unddrog hans Fortrolighed; en Alvi-
dende, som kjender hver en Tanke, langtfra, hver dens Vei
grant, selv naar den sneg sig forbi Menneskets egen Bevidst-
hed; en Alvidende, for hvem et Menneske er aabenbar i Løndom,
med hvem der tales i Tausheden, at Jngen skulde vove at ville be-
drage ham — ved Talen eller ved Tausheden, saaledes som eet
Menneske kan skjule Meget for det andet ved at tie, stundom endnu
mere ved at tale. Den Skriftende selv er ikke som en Tjener-
der gjør sin Herre Regnskab for Forvaltningen, hvilken betroedes
ham, da Herren ikke kunde overkomme Alt eller overalt være
tilstede: den Alvidende var tilstede i ethvert Øieblik, for hvilket
der i Regnskabet skal gjøres Regnskab, — Regnskabet gjøres ikke
for Herrens Skyld betrceffende hvad der er gjort, men for Tje-
nerens Skyld, der atter skal gjøre Regnskab for, hvorledes han
benyttede Regnskabets Øieblik Den Skriftende er og ikke som
Den, der betroer sig til en Ven, hvem han, forud eller bag efter,
indvier i hvad denne ikke vidste før: den Alvidende faaer ikke
Noget at vide om den Skriftende, derimod faaer den Skriftende
Noget at vide om sig selv. Jndvender derfor ikke mod Skrifte-
maalet, at det Jntet gavner, at betroe en Alvidende hvad han
dog veed; besvarer først det Spørgsmaal, om det da ikke gavner,
at et Menneske faaer Noget at vide om sig selv, som han ikke
vidste! En hastig Forklaring kan mene, at det at bede er en ørkes-
løs Gjerning, fordi et Menneskes Bøn dog ikke forandrer den
Uforanderlige; men var dette da i Længden ønskeligt, kunde det
soranderlige Menneske ikke let komme til at fortryde, at han
havde faaet Gud forandret! Den sande Forklaring er derfor
ogsaa det ene Ønskelige: Bønnen forandrer ikke Gud, men den
sorandrer den Bedende. Saaledes ogsaa med hvad der er denne
Tales Gjenstand: Gud faaer ikke Noget at vide ved at Du skrifter,
men Du, den Skriftende. Meget som Du kunde holde hen i
Dunkelhed, faaer Du først at vide ved at lade en Alvidende blive
vidende derom. Selv himmelraabende Misgjerning er begaaet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
