Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
han vil, i sig selv ikke er Eet, i sig selv er et Mangfoldigt, en Ad-
splittelse, Foranderlighedens Bold og Forkrcenkelighedens Bytte!
See, i Lystens Tid, hvorledes higede han ikke fra een Nydelse
til en anden, Afvexling var jo hans Losen — er Afvexling da
at ville Eet, som bliver det Samme, det er jo tvertimod at ville
Eet, som aldrig maa vcere det Samme, men det er netop at
ville det Mangfoldige, og en saadan Villende er ikke blot tve-
sindet men splidagtig i sig selv, saa han vil Eet og strax igjen det
Modsatte, fordi Lystens Eenhed er en Skuffelse og et Bedrag,
Lysternes Forskjellighed det, han vil. Og da han havde nydt
indtil Væmmelse, da han var bleven trcet og mæt, om han dog
endnu vilde Eet, hvad var det han vilde? Han vilde ny Nydelse,
hans udmarvede Sjel rasede, at ingen Opfindsomhed strakte til
at opdage noget Nyt — noget Nyt! Forandring var det, han
raabte paa, da Lysten tjente ham, Forandring, Forandring;
og Forandring var det, han raabte paa, da han var kommen
til Lystens Grændse, da Tjenerskabet var udmattet, Forandring,
Forandring! Nu det forstaaer sig, der er jo ogsaa Forandringer
i Livet, som kan lade et Menneske erfare, om han vil Eet. Der er
Forgcengelighedens Forandring, naar Vellystningen maa
træde af, naar Dandsen er forbi og Sandseforvirringens Støi,
naar Alt bliver stille i Alvor. Der er Dødens Forandring —
hvis Forgængeligheden skulde synes engang at glemme sig selv,
saa den ikke kom; hvis det skulde synes som lykkedes det den
Vellystige at slippe igjennem: Døden glemmer ikke sig selv,
Døden slipper han ikke forbi, den har Magt over hvad denne
Verdens er, og forandrer hiint Ene, den Vellystige kun vilde, til
Intet. Endeligen er der Evighedens Forandring, den forandret
Alt — saa ene det Gode bliver og bliver Dens salige Besiddelse,
der kun har villet Eet. Men hiin rige Mand, hvem ingen Elen-
dighed kunde røre, hiin rige Mand, der endnu i Evigheden til
egen Forbaudelse maa vedblive at ville Eet: sporg ham nu, om
han dog virkeligen vil Eet! — Saaledes ogsaa med Ære og
Riigdom og Magt; thi i Kraftens Tid, da han higede efter Æren,
fandt han vel nogen Grændse, eller var dette ikke den Stræbendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
