- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
160

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

det stolte trodsige Sinds Formastelighed, her mødes de i lige
Afmagt.

Kun altfor snart lærer den egne Erfaring og Erfaringen paa
Andre, hvor langt dog de fleste Menneskers Liv er fra at være
hvad et Menneskeliv burde være. Alle have de store Øieblikke,
de see sig selv i Mulighedens Tryllespeil, som Haabet holder for
dem medens Ønsket smigrer; men hurtigt glemme de Synet i
det Dagligdagse· Eller de tale maaskee begeistrede Ord, ,,thi
Tungen er et lidet Lem, dog den pukker storligen« — men Talen
tager jo netop Begeistringen forfængelig ved hoiwstet at for-
kynde hvad der i Taushed skal udøves, og hurtigt glemmes de
begeistrede Ord i Livets Ubetydelighed; det glemmes, at det var
om dette Menneske Sligt sagdes, det glemmes, at det var ham
selv der sagde det. Saa vaagner maaskee engang Erindringen
med Forfærdelse, og Fortrydelsen synes at ville give ny Kraft:
ak, dette blev ogsaa kun et stort Øieblik De have Alle Forsætter,
Planer, Beslutninger for Livet, ja for Evigheden; men For-
sættet taber hurtigt Ungdommens Kraft og bliver affældigtz
og Beslutningen staaer ikke fast og staaer ikke imod, den vakler
og forandres med Omstændighederne; og Hukommelsen slaaer
feil —- indtil de ved Vane og Omgang lære, som man siger, at
trøste sig med hinanden, indtil de endog, istedetfor at finde det
forrædersk, finde det opbyggeligt, om Nogen forkynder Und-
skyldningernes matte Trøstegrunde, der opmuntrende styrke til
Dorskhed Thi der gives Mennesker, som finde det opbyggeligt,
at Fordringen gjøres gjeldende i al sin Ophøiethed, i al sin
Strenghed, saa den fordrende trænger ind i Sjelens Jnderstez
Andre finde det opbyggeligt, at der træffes en Overeenskomst i
Jammerlighed med Gud og Fordringen — og Sproget. Der
gives Mennesker, som finde det opbyggeligt, om dog Nogen vil
kalde paa dem; men der ere ogsaa sovnige Sjele, som kalde det,
ikke behageligt, men endog opbyggeligt, at der lulles for dem.

Vel er dette nu sørgeligt; men da er der en Viisdom, som
ikke er herovenfra, den er jordisk og kjodelig og djævelsk Den
har opdaget denne almindelige menneskelige Svaghed og Dorsks

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free