Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
let nok faae lært, og let nok faae den at lære af alle de Usle,
at man hellere maatte ønske og bede, at der var en Kunst, der
kunde lære En at ville være uvidende om den.
Altsaa at ville Pigen uden Pengene; lader os tænke paa
det Gode, hvor Alt er fuldkomnere, hvor den skjønne Tankes
uskyldige Indbildning er Alvor og Sandhed. At ville det Gode
for Lonnens Skyld er Tvesindethedz at ville Eet er altsaa at
ville det Gode uden Hensyn til Lønnenz i Sandhed at ville
Eet er at ville det Gode, men ikke ville Lonnen derfor i Verden.
Sønnen kan jo rigtignok komme uden at et Menneske vil den,
den kan komme fra Gud ogsaa i det Udvortes, men naar han
betænker, at al Løn i det Udvortes kan blive hvad Verdens
Belønning altid er, en Fristelse for ham, da maa han jo, netop
for ret at kunne ville det Gode, værge sig mod Lønnen, om han
dog ikke maa glemme, at det, saaledes at ville værge sig, atter
kan være en Fristelse til Stolthed. Men er det nu saaledes
med Lonnen for det Gode i Verden, at Verdens Belønning
er saa farefuld, da er det næsten en opbyggelig Egenskab det
Gode har i denne Verden, (om dette Opbyggelige end er lige-
som formildet i Evighedens salige Smiil) at Den, der i Sand-
hed vil det, ved at ville Eet, at han sjældnere føres i den Van-
skelighed, at fristes ved Lønnen. Thi at det Gode har sin Løn
i sig selv, ja det er evig vist, der er Jntet saa vist, det er ikke
vissere, at der er en Gud til, thi dette er Eet og det Samme;
men her i Verden lønnes det Gode ofte forelobigen med Utak-
nemlighed, med Miskjendelse, med Armod, med Foragt, med
mange Lidelser, stundom med Døden. Det er ikke den Løn,
om hvilken vi tale, naar vi sige, at det Gode har sin Løn, men
det er den Lon, som kommer i det Udvortes og som kommer
først; og det er netop Dette Den frygter, som vil det Gode for
Lønnens Skyld, thi han har ingen Tid at vente, ingen Tid,
ingen Aar, intet Liv at give bort — for en Evighed. Det er
derfor saa langt fra at være det Ønskelige, at Lønnen kommer
i det Udvortes, at det tvertimod baade er gavnligt og opmun-
trende, at den ikke kommer i det Udvortes, paa det at Tvesin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
