- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
169

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

169

detheden i det Indvortes maatte omkomme, og paa det at Løn-
nen i Himlen maatte vorde desto større.

At ville det Gode for Lonnens Skyld er ligesom et Sind-
billede paa Tvesindethedz og en tvesindet Mand er, efter Apostelen
Jacobs Ord, ustadig i alle sine Veie ; han naaer ei heller Noget,
thi en tvesindet Mand, siger den samme Apostel, maa ikke vente
at faae det, hvorom han beder. Om derfor end en saadan Tve-
sindet, der vil det Gode for Lgnnens Skyld, bryster sig af, trodser
paa, — og indbilder sig, at han vandt det Eftertragtedez om
mangen Forblindet daarligen mener det Samme: saa lader
os dog ikke bedrage hinanden, m.T., eller tillade et Sandse-
bedrag at gjøre det! Vel muligt nemlig, at han vinder de gode
Ting, som kaldes Lgnnem som Løn faaer han dem dog ikke,
idetmindste ikke i Sandhed, dersom ellers det, at ville det Gode
i Sandhed, er kjendeligt paa at ville det uden Lon. O, Du
det Godes vidunderlige Overeensstemmelse med Dig selv; at
Du ikke lader Dig bedrage! Naar en Tvesindet paa Skromt
vil det Gode, for Lonnens Skyld, og han synes at faae Løn-
nen, faaer han den dog ikke, thi det, han faaer, faaer han ikke
som Løn — for det Gode, ja saa langt fra er det, at han i Sand-
hed faaer det som Lon, at han, netop naar han saaer Det,
i Sandhed har Lonnen borte! See, Pigen, der har Pengene,
kan maaskee en svigefuld Elsker bedrage, saa det seer ud som
elskede han hende, medens han dog egentligen elsker Pengene,
saa hun glad, muligen endog taknemlig lever hen i den Ind-
bildning, at hun er elsket: men det Gode kan Ingen bedrage,
nei i al Evighed ikke! J al Evighed ikke; ja der er det netop
man mindst kan bedrage det. Her i Verden kan det maaskee
lykkes, ikke at bedrage det Gode, men at bedrage Menneskene
ved det Godes Skin. Sligt undgaaer ikke det Godes Opmærk-
somhed; stundom samler det Vrede over et saadant Menneske
og gjør hans Bedrag aabenbar; men ofte lader det Gode Bedra-
geren gaae hen, fordi det veed med sig selv, at det er det Stær-
keste. Kun et svagt og qvindagtigt Menneske vil strax have Ret,
vil strax seire i det Udvortes, netop fordi han er svag, og derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free