- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
183

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

183

en Øientjener at indbilde ham, at det lod sig gjøre saa under-
fundigt, at end ikke Gud kunde gjennemskue det: og faa, hvad
saa? Dog Talen behøver jo ikke at vente paa, hvad der vil skee,
det er paa Yttringen af hans Tvesindethed, thi Talen er kun
om hans Tvesindethed, og den er allerede aabenbar. Hvad
enten den bliver aabenbar for Menneskene eller ikke, Tve-
sindetheden er der alligevel, og den Tvesindede elendig; thi
lader os ikke glemme, at det Sande har Ret til at sige om Enhver,
der er i Usandheden, ogsaa da, naar han selv og alle Mennesker
prise ham lykkelig, at han dog er elendig, fordi det i Sand-
hedens Forstand ikke hjælper et Menneske, at han ikke veed af,
at han er elendig, da dette kun er en Elendighed mere. Men
Den, som undseer sig meest for sig selv, han bestyrkes derved i
at ville Eet. Hvor underfundig Listen end var, Opfinderen kan
jo dog selv gjennemskue den; lod den sig end skjule for alle Men-
nesker, hvorledes skulde dens Skjulthed kunne friste ham, da
han dog ikke kan skjule den for den Medvider, som han undseer
sig meest for!

Vi sige dette ikke, fom var det vor Mening, at der nogen-
sinde har levet noget Menneske, selv i den meest fordærvede
Tid, saaledes, at der Jngen var, for hvis Dom han til sit eget
Bedste turde og kunde frygte i gavnlig Undseelse, hvis Dom
kunde vcere ham veiledende til at ville det Gode i Sandhed.
Men skal denne Undseelse, for den LErvcerdige, i Sandhed vorde
den Beskedne til Gavn, da er det dog en uomgaaelig Betingelse,
at han meest undseer sig for sig selv. Derfor kunde man sige
med Rette, at det er et Menneske i Sandhed gavnligst at have
Undseelse for en Afdød, og hvis han har den for en Levende
da at have den for ham som for en Afdød, eller hvis det synes
Dig mere indbydende, m.T., vil jeg bruge et andet Udtryk,
der dog betegner det Samme, om det end tillige skjønt indeholder
Forklaringen, altsaa: at have Undseelse for ham som for en
Forklaret. En Afdod er jo en Forklaret. Den Levende kan
dog feile, kan dog forandres, kan dog overiles i et Øieblik og af
et Øieblik — dersom han i Sandhed er den Ærbærdige, vil han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free