Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Hvor skulde da Den blive tvesindet, der ved Undseelse for ham
bestyrkes i at ville det Gode! Saa kan jo rigtignok selv det rede-
lige Menneske alligevel overraskes af mangen Skrøbelighed, ogsaa
stundom komme paa en Asveiz men da har han eet Haab, at
der er en Gud til, en retfærdig Styrelse, der vel ved Straffen
vil vække ham og føre ham tilbage. Saa forskjelligt er det: Den,
der vil det Gode i Sandhed, han haaber endogsaa paa
Straffen; men altsaa er Den i sin Tvesindethed langtfra at
ville det Gode i Sandhed, der kun vil det af Frygt for
Straffen.
Den Tvesindede staaer paa Veiskillet, da viser der sig tvende
Syn: det Gode og Straffens frygtede Skikkelse. Eensartede
ere de ikke for ham, thi at den Straf, som Gud i sin Viisdom
har knyttet til enhver Overtrædelse, er et Gode, negtes ikke,
men den er det dog kun, naar den annammes med Taksigelse,
ikke, naar den blot frygtes som et Onde. Og denne Straf har den
Tvesindede mindre for Øie, han tænker nærmere paa Verdens
Straf; men det Gode og Verdens Straf ere ikke Eensartede.
Eller mon nu virkeligen Verden var bleven saa fuldkommen
og saa hellig, at den er ligesom Gud, at hvad den belønner er
det Gode, hvad den straffer, det Slette? Mon virkeligen Nogen,
der fortrøster sig for Gud at have en Anskuelse af Livet, hvorefter
han vil indrette sit Liv, kunde falde paa, saaledes at forgude
Verden? Der høres jo rigtignok især paa de Steder, hvor Men-
neskene komme festligen sammen for at bedrage hinanden ved
mange Taler, der høres jo rigtignok herlige Ord om, hvorledes
Verden gaaer frem, og om vor Tid og om vort Aarhundrede;
men, m. T., turde Du som Fader (og jeg er forvisset om, at Du
har en ophøiet Forestilling om dette Navns Betydning, en be-
kymret Forestilling om det Ansvar, hvortil det forpligter!)
turde Du som Fader sige til dit Barn, idet Du sendte ham ud i
Verden: »gaae Du kun trygt mit Barn, agt paa hvad Mængden
bifalder, og Verden belønner, det er det Gode; men hvad den
straffer er det Slette. Nu er det ikke mere som fordum; at Mæng-
dens Dom er liig Skum paa Vand, meningsløs skjøndt høi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
