Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
det er den i Livet sørgeligst Forvænte, der taler vel at mærke
formanende til en Yngling), selv han vil sige: ,,Frygt ikke, vær
langsom til at dømme Andre, men agt paa Dig selv; hold fast
ved at ville Eet, ved at ville det Gode i Sandhed, og lad saa
dette føre Dig hvorhen det nu indtil videre skal føre Dig — thi
evigt fører det Dig til Seier, lad det timeligt føre Dig til Vel-
stand eller til Savn, til Ære eller til Forhaanelse, til Liv eller
til Død; slip blot ikke dette Ene, ved dets Haand gaaer Du tryg
selv i Fare, selv i Livsfare gaaer Du tryg, som Barnet ved
Moderens Haand, ja tryggere, thi Barnet kjender end ikke
Faren.« Formanende vilde han altsaa advare mod Frygt for
Verdens Straf, hvilken er Tvesindethed.
Der tales stundom om, ,,at lide Straf, naar man gjør det
Gode-O hvorledes er dog dette muligt, fra hvem skulde denne
Straf komme? Fra Gud dog vel ikke! Altsaa fra Verden —
naar denne i sin Viisdom tager feil, belønner det Slette og
straffer det Gode. Og dog nei, det er ikke som Ordet siger det,
Ordet mener det ikke som det siger, det er uegentligen talt. Thi
det larmer jo rigtignok stort og forfærdeligt det Ord: Verden;
og dog maa den lystre samme Lov som det ringeste og usleste
Menneske. Men om Verden end samlede al sin Magt, der er
Eet, den ikke formaaer, den formaaer ikke at straffe — en
Uskyldig, saa lidet som den kan dræbe en Død. Ja vist har
Verden Magt, kan gjøre den Levende mangt et Bryderie, kan
gjøre ham hans Liv suurt og møisomt, den kan berøve ham Livet,
men den kan ikke straffe en Uskyldig. Forunderligt, her er en
Grændse, en Grændse, den er usynlig som en Linie, den er
sandseligen let til at oversee, men den har Evighedens Kræfter
til at holde igjen med! Det undgaaer maaskee Verden, hvis
Opmærksomhed er henvendt paa det Store —— og Grændsen
er en ringe, er, indtil videre, en stilfærdig Ubetydelighed; men
dog er den der. Maaskee er den ganske skjult for Verdens Øine,
thi ogsaa Dette kan høre med til den Uskyldiges Lidelse, at
Verdens Uret faaer Udseende af Straf — i Verdens Øine;
men Grændsen er der alligevel, alligevel den Stærkeste. Og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
