Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
han elsker Øieblikket, og Den, der elsker Øieblikket, han frygter
Tiden, han frygter, at Tidens Længde skal gjøre hans Tve-
sindethed aabenbar; og han forfalsker Evigheden, thi ellers
maatte jo Evigheden endnu bedre gjøre den aabenbar. En Falsk-
ner er han, for ham er Evigheden Synskredsens skuffende Sandse-
bedrag, for ham er Evigheden Timelighedens blaanende Grændse,
for ham er Evigheden Øieblikkets blændende Gøglespil.
En saadan Tvesindet er maaskee vanskeligere at kjende i
Verden, fordi hans Tvesindethed ikke er aabenbar indenfor
Verden, ingen Angiver og ingen Medvider har i Verdens Løn
og Straf, da han har overvundet Verden, om end ved et høiere
Bedrag, da hans Tvesindethed først er kjendelig paa Grændsen,
hvor Timelighed og Evighed berøre hinanden, kjendelig der og
altid kjendt af den Alvidende. Han vil ikke nøies med den salige
Forvisning, der trøster over al Maade: at evigt har det Gode
altid seiret, den salige Forvisning, der er en Eiendomssikkerhed
over al Forstand, den salige Forvisning, som den unyttige
Tjener kan have hos sig i ethvert Øieblik selv naar Tiden er’
lcengst og han synes at udrette mindst, den salige Forvisning,
som giver den unyttige Tjener Frimodighed til at tale stoltere
end hiint kongelige Ord: Alt er tabt uden Æren, naar han
ogsaa tabte Æren men siger: der er Jntet tabt, men Alt er
vundet. Men kjendelig bliver denne Tvesindede ikke saa let i
Verden; thi det er ikke for Lønnens Skyld han vil det Gode,
saa han blev aabenbar i sin Higen eller i sin Fortvivlelse; det er
ikke af Frygt for Straf han vil det Gode, saa han blev aaben-
bar i sin Feighed for at undgaae den eller i sin Fortvivlelse,
naar han dog ikke undgik den; nei, han vil offre Alt, han frygter
Intet, kun vil han ikke offre sig selv i daglig Selvfornegtelse —
dette frygter han.
Den Tvesindede staaer paa Beiskillet, da viser der sig tvende
Syn: det Gode, og det Gode i dets Seiren eller endog i dets
Seiren ved ham. Det sidste er Formastelighed, men selv de
tvende første Syn ere ikke ganske det Samme. J Evigheden ere
de det, men ikke i Tiden. Og de maae skilles ad, saa vil det Gode;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
