- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
194

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

Maader, og paa den forskjelligste Maade er den Enkelte i denne
Krydsen, hans Liv vel bestemmeligt som Tvefindethed, men ikke
let nærmere at bestemme, fordi han end ikke indenfor Tvesindet-
heden er i Overeensstemmelse med sig selv i noget Bestemt,
men i Ubestemmelighed omtumlet af enhver Luftning; fordi
han lærer og lærer, og dog aldrig kommer til Sandhedens Er-
kjendelse, eller kommer den nærmere, da han snarere kommer
længere og længere bort, jo mere han lærer af denne forvirrede
og forvirrende Underviisning. Fremfor den tidligere Tvesindet-
hed har denne det Gode ved sig, at den dog svagt vil det Gode,
at den ikke har hiin tidligeres Haardnakkethed, men Svagheden
er maaskee stundom lige saa uheldbredelig.

Denne Tvesindethed er vanskelig at tale om, da den ligner
baade det Ene og det Andet, og da den idelig vexler i Om-
skiftelse — faa hurtigt, at den kan have forandret sig flere Gange,
medens Talen neppe er færdig med at beskrive een Yttring.
Broget spiller den ikke blot i alle mulige Farver, men der er
end ikke nogen Lov for dette Farvespil, som blander Farverne
og Farveforholdene i ny og ny Forvirring: saa der er idel Nyt
under Solen — og dog bestandigt den gamle Tvesindethed.
Ja, hvad der gjør den endnu vanskeligere at tale om, er, at den
i det daglige Liv, hvor den ret hører hjemme, indenfor Bestem-
melsen Tvesindethed omgaaes sammenlignelsesviis med sig selv,
saa den ene Tvesindede ved at være lidt mindre tvesindet end
den anden gjør Fordring paa Udmærkelse, uagtet hans Grad-
Forskjel er indenfor den væsentlige Lighed, hvorved det tilsidst
synes som var hiin sande evige Fordring, der krævcr Hjertets
Reenhed ved at ville Eet, som var den afskaffet, fjernet fra Re-
gjeringen, sat i Afskedens Bero paa en saadan Afstand fra det
daglige Liv, at der slet ikke kunde være Tale om den. Thi i den
brogede, bølgende Folkemængde, i Verdens Larm fra Dag til
Dag og fra Aar til Aar tages det ikke saa nøie med, om En ganske
vil det Gode, naar han blot har Indflydelse og Magt, sidder i
en stor Bedrift, er Noget for sig og Andre: ,,hvilken frygtagtig
og kummerlig Smaalighed, tænker man, at tage det saa nøie";

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free