- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
196

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

Og gjør end Travlheden i Hast en Indrømmelse, mener selv
dens flygtige Viisdom at indsee det Gavnlige i, at der ogsaa
er en travl Mand med som engang imellem i Hast forkynder
hiin høiere Betragtning af Livet om at ville det Gode i Sandhed:
ak, er dette dog det rette Forhold, at hvad Alle, hver især, skulde
gjøre, det fritages noget ncer Alle mere eller mindre for, men da
faaer, for en Fuldstcendigheds Skyld, En i Travlhed den Op-
gave, at sorkynde hiin høiere Fordring, hiin høiere Fordring,
der hvis den blot paa nogen Maade skulde tilfredsstilles, om
end i Skrøbelighed og Ufuldkommenhed, vilde kræve ethvert
Menneskes samlede Sind, hans stadige Flid, hans bedste Kræfter!

Altsaa i Travlheden er Tvesindethedenz som Gjen-
lyden boer i Skoven, som Stilheden boer i Ørkenen, saaledes
boer Tvesindetheden i Travlheden. Thi at Den, der vil det
Gode kun til en vis Grad, at han er tvesindet, at han har et
adspredt Sind, et deelt Hjerte, behøver neppe at forklaresz
men Grunden kan vel behøve at forklares og udvikles: at der i
Travlheden hverken er Tid eller Ro til at vinde den Gjen-.
nemsigtighed, som er fornøden for at forstaae sig selv i at
ville Eet, eller blot for foreløbigt at forstaae sig selv i sin Uklarhed.
Nei, Travlheden, hvori man bestandigt gaaer videre og videre,
og Larmen, hvori det Sande bestandig gaaer mere og mere i
Glemme, og Forholdenes Mængde, Tilskyndelsernes og For-
hindringernes, gjør det bestandigt umuligere for En at vinde
noget dybere Kjendskab til sig selv. Det er Sandhed, at et Speil
har den Egenskab, at man i det kan see sit Billede; men saa maa
man staae stille. Jler man hastigt forbi, da faaer man Jntet at
see; gaaer man maaskee med et Speil hos sig, som man ikke
fremtager: hvorledes skulde man da faae sig selv at see? Saa-
ledes iler den Travle fremad med Muligheden af at forstaae
sig selv hos sig; men den Travle bliver ved at løbe, og det
kommer aldrig til Forstaaelsen, ja det gaaer ham vel snarere
mere og mere i Glemme, at han har Muligheden hos sig. Og
dog tør man neppe sige det til den Travle, thi hvor knap Tid
han end ellers har, har han dog stundom god Tid til en Mang-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free