- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
197

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197

foldighed af Undskyldninger, ved hvis Brug det Sidste bliver
værre end det Første, Undskyldninger, hvis Viisdom omtrent
er den samme, som naar den Seilende troer, at det er Havet,
ikke Skibet, der bevæger sig. Man tør neppe sige det til ham,
thi hvor knap Tid han end ellers har, har han dog stundom god
Tid til med Ligesindede ,,at afrive det Latterliges umodne Frugt
af deres Viisdom-O for at bespotte den Talende som et udueligt
Menneske i Livet, som et Menneske, den Travle i sin Kløgt
overseer —- fra Undskyldningernes ophøiede Synspunkt. Den
Travle har jo ogsaa overalt Medhold imod ham, overalt i den
mangfoldige Travlheds stigende Summen, og i Undskyldnin-
gernes myldrende Mængde Thi ligesom en giftig Aande over
Markerne, som Græshoppernes Mængde over Ægypten: saa-
ledes er Undskyldningerne og deres Mængde en Landeplage,
der afæder det Eviges Spire, en fordærvelig Smitte blandt
Menneskene — med hver Een, der angribes, bliver der be-
standig een Undskyldning mere til for den Næste. Og medens
det ellers ikke kan undgaae Nogen, at en Sygdom bliver farligere
og farligere, mere og mere ondartet, jo mere den griber om
sig: saa er det med Undskyldningerne omvendt, Sygdommen
synes at blive mildere og mildere, Tilstanden bliver behageligere
og behageligere, jo Flere der angribes· Og naar vi saa Alle
blive enige om, at dette Undskyldningernes — kummerlige,
forkroblede Velbefindende, at det er det Høieste: saa er der jo
Jngen der siger Andet. Var der da en Enkelt, som ikke kunde
beqvemme sig at give efter, gjorde han end mangen Undskyldning
kraftig Modstand; ak, Enden er der ikke endda, der er bestandigt
een Undskyldning tilbage, den ligger ved hans Dør og begjerer
efter ham: ,,hvad det kan hjælpe som enkelt Menneske at ville
stride imod«· Det er altsaa atter med Undskyldningerne endnu
værre end med en giftig Sygdom, thi af den døer dog Ingen
fordi de Andre ere døde af den.

Saa har da den Tvesindede maaskee en Følelse for det
Gode, en levende Følelse; naar Nogen vil tale om det Gode,
især paa Digterviis, da er han hurtig bevæget, let tilskyndet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free