Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
beviisning ikke forandres alle Øieblikke i Forhold til det For-
skjellige, der hænder En selv, som øieblikkeligt forandrer En og
forandrer En Alt, saa man idag har Troen, og imorgen har
tabt den, og faaer den igjen iovermorgen, indtil der hænder
noget ganske usædvanligt, saa man næstendeels ganske taber
den, formenende, at man har havt den! — Scet der var tvende
Mennesker; en Tvesindet, som meente at have erhvervet Troen
paa det kjærlige Forsyn, fordi han selv havde oplevet at vcere
bleven hjulpen, om han dog urørt havde afviist en Lidende,
hvem han kunde hjælpe; og et andet Menneske, hvis Liv ved
opoffrende Kjerlighed var et Redskab i Forsynets Haand, saa
han hjalp mange Lidende, medens den Hjælp, han selv havde
ønsket, blev ham negtet fra Aar til Aar: hvilken af disse Tvende
var i Sandhed overbeviist om, at der er et kjærligt Forsyn, som
antager sig de Lidende? Er det ikke en skjøn og en overbevisende
Slutning: skulde Den, der plantede Øret ikke høre; men er den
omvendte Slutning ikke ligeledes skjøn og overbevisende: skulde
Den, hvis Liv er opoffrende Kjærlighed, skulde han ikke troe,
at Gud er Kjærlighed? Dog i Travlheden er der hverken Tid
eller Ro til den stille Gjennemsigtighed, som lcerer Ligelighed,
som lærer, at ville drage i lige Aag med andre Mennesker, den
cedle Eenfoldighed, som er i inderlig Forstaaelse med ethvert
Menneske; der er hverken Tid eller Ro til at vinde en Overbeviis-
ning. Derfor bliver selv Tro og Haab og Kjærlighed, og det
at ville det Gode, i Travlheden kun løse Ord og Tvesindethed;
eller er det ikke Tvesindethed at leve uden en Overbeviisning,
eller rettere at leve i den idelig og idelig vexlende Indbildning,
at man har og man ikke har en Overbeviisning!
Saaledes bedrager Følelsen den Travle i Tvesindethed.
Maaskee havde han efter en opblussende Angers Sønderknuselse,
naar denne aflader i Mathed, en Overbeviisning, som han
meente det, om, at der er en Barmhjertighed, der tilgiver Synder;
men selv negtede han strængt Den Tilgivelse, der var ham
Noget skyldig. Han havde altsaa, som han meente det, troende
en Overbeviisning om, at der er en saadan Barmhjertighed til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
