- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
209

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209

naar den Ene ved at gjøre det Ene troer at gjøre mere for det
Gode end den Anden, der gjør noget Andet, om de dog, hvis
de Begge i Forhold til Fordringen gjøre Alt, gjøre lige meget,
og hvis Jngen af dem gjør Alt, gjøre lige lidt; lader os istedenfor
at mangfoldiggjøre Enkelthederne, eenfoldiggjøre dette Alt i sin
væsentlige Eenhed og Ligelighed, idet vi sige, at ville gjøre
Alt er: at ville være og forblive med det Gode i Af-
gjørelsen; thi Afgjørelsen er netop det afgjørende Alt, som
den ogsaa er det væsentlige Eet. Saa bliver der ingen fristende
Anledning til Smaalighedens misforstaaede Rangstridz saa kan
Talen fatte sig kortere, den behøver ikke at nævne det Mang-
foldiges mange Navne, og er dog netop i Sandheden, idet denne
væsentlige Korthed svarer til den fyldige Korthed, som det i
Livet er, at ville være og forblive med det Gode i Afgjørelsen.
Ingen troe nemlig, at dette er en vidtløftig Sag, tvertimod
er det dette, som i Evighedens Forstand, hvis jeg saa tør sige,
forkorter alle Livets Brøker, (thi Evighedens Længde er den
fande Forkortning) løser op for alle dets Vanskeligheder, og
det er, ved at ville være og forblive med det Gode i Afgjørelsen,
at der vindes saa megen Tid; thi hvad der tager Menneskenes
Tid, naar de klage over Mangel paa Tid, er Raadvildhed, Ad-
spredthed, halve Tanker, halve Beslutninger, Uafgjorthed,
store Øieblikke —- store Øieblikke, derfor var det vi sagde, at
være og forblive, at Afgjørelse ikke forvexles med et høimodigt
Øiebliks Overspændthed. Den, der vil være og forblive med
det Gode i Afgjørelsen, han kan faae Tid — til alt Muligt, nei,
det kan han ikke, men det behøves jo heller ikke, thi han vil kun
Eet, og derfor vil han netop ikke have med alt Muligt at gjøre,
og netop derfor faaer han god Tid til det Gode.

At ville være og forblive med det Gode i Afgjørelsen er
Sandhedens korte Udtryk for det, at ville gjøre Alt, og i dette
Udtryk er der iagttaget den Ligelighed, der ingen Forskjel kjender
i Forhold til hiin Livets eller det menneskelige Vilkaars væsent-
ligere Forskjellighed: at være Handlende eller at være Lidende,
thi ogsaa den Lidende kan være med det Gode i Afgjørelsen.

S. Kierkegaard V111· 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free